Nul job, nul klima og nul tillid – det kan Mette F gøre bedre

Den gode nyhed er, at forslaget til finanslov er en bovlam affære. Den dårlige nyhed er, at det er svært at blive klog på, hvad regeringens projekt egentlig er. Her er tre bud på, hvorfor erhvervslivet med rette kan være skuffet over regeringens start, og tre bud på, hvad der er vigtigt i den kommende uge.

Den amerikanske venstrefløjs superstjerne, Alexandria Ocasio-Cortez, lander i København i denne uge. Hold øje med de sociale medier, for der bliver gang i den. Alle vil ses med AOC. Fold sammen
Læs mere
Foto: Chip Sodomevilla/AP/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksens (S) partnerskab med erhvervslivet lader vente på sig. Måske det var for meget at håbe, at den nye regering ville vise erhvervslivet nogen for imødekommenhed i sit første udspil til finanslov. Det var der sørme heller ikke.

Den gode nyhed er så, at forslaget til finanslov er en bovlam affære, der ikke sætter den grundlæggende stabilitet i dansk økonomi over styr. Den dårlige nyhed er, at det er svært at blive klog på, hvad regeringens projekt egentlig er, og ikke mindst hvordan den vil opnå det ambitiøse klimamål i 2030.

Her er tre bud på, hvorfor erhvervslivet kan være skuffet over regeringens start:

Færre hænder. Det er bare skidt, når regeringer laver banale regnefejl. Det var allerede skidt, at finansminister Nicolai Wammen først præsenterede en finanslov med en stigning på magre 125 i arbejdsudbuddet i 2020. Erhvervslivet mangler hænder, ligesom enhver krone, der kan skrabes i statskassen via arbejdsudbuddet, vil gøre det lettere at finansiere grøn omstilling i fremtiden. Men ups. Finansministeriet har begået en regnefejl, så effekten på arbejdsudbuddet af finansloven nu er »en anelse negativ« på grund af især forhøjelsen af børneydelsen. Erkendt, dansk økonomi lever nok med et ganske marginalt fald i arbejdsudbuddet, men signalet i at sænke arbejdsudbuddet på toppen af højkonjunkturen er skævt.

»Finansministeren vil gerne være kendt som den grønne kassemester. Derfor er det frække spørgsmål til Nicolai Wammen naturligvis, om han har regnet på klimaeffekten af at øge det offentlige forbrug med 6,5 mia. kr.«


Klima eller velfærd. Finansministeren vil gerne være kendt som den grønne kassemester, hvor klima er tænkt overalt i den økonomiske politik. Derfor er det frække spørgsmål til Nicolai Wammen naturligvis, om han har regnet på klimaeffekten af at øge det offentlige forbrug med 6,5 milliarder kroner. Spørgsmålet er drilleri, men det er relevant drilleri. Finansministeren har netop øremærket 50 mio. kr. til regnemodeller, der skal se på på de gunstige dynamiske effekter af offentligt forbrug. Men for Wammen er CO2-effekter af øget offentligt forbrug ikke så relevante, selv om det offentlige forbrug og de offentlige investeringer udgør 27,8 procent af Danmarks bruttonationalprodukt.

Tillid er i top. Og så var der jo statsministerens åbningstale i Folketinget og budskabet om, at »tilliden slår revner«, og »tilliden er blevet mindre« i Danmark. Selvsagt er det en anden måde at sige på, at Socialdemokratiets politik, der eksempelvis skal hæve skatterne på aktier og generationsskifter i virksomhederne er vigtige for at genskabe tilliden i samfundet. Berlingske gjorde sig den ulejlighed at teste tesen. Den rigtige version er, at danskernes tillid til hinanden er steget markant, siden der sidst var en socialdemokratisk etparti-regering i 1981 under Anker Jørgensen, viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet.

Her er tre ting, jeg holder øje med i næste uge

 

C40 Topmøde: Hvem skal fotografes sammen med AOC?

Alexandria Ocasio-Cortez – eller bare AOC blandt venner – er den amerikanske venstrefløjs superstjerne, som lander i København i næste uge for at deltage i globalt borgmestertopmøde, C40 World Mayors Summit. Det er ikke rent pjat. Dagsorden er klimatilpasning med blandt andre topchefen i Grundfos, Mads Nipper, direktør for Realdania, Jesper Nygård, og topchefen i Rockwool, Jens Birgersson, blandt talerne. Den tidligere amerikanske vicepræsident og præsidentkandidat Al Gore, som i 2007 fik Nobelprisen sammen med FNs klimapanel (IPCC) for sit bidrag til klimadebatten kommer også. Hold øje med de sociale medier – alle vil have en selfie sammen med AOC.

Vismandsrapport – nu kan vismændene omsider tale igen

Ugens vigtigste danske begivenhed på den økonomiske scene er vismændenes efterårsrapport. Overvismand Michael Svarer og de øvrige vismænd, Torben Tranæs, Carl-Johan Dalgaard og Lars Gårn Hansen, har været tavse i ugevis, men nu kan de omsider kommentere regeringens finanspolitik, råderummet, den ophedede debat om aktie- og generationsskifteskatten og debatten om, hvorvidt Danmark skal fortsætte med at søge efter olie i Nordsøen. Vismændenes signaler er denne gang væsentlige, fordi der reelt er en kløft mellem regeringen og ikke mindst de Radikale om den økonomiske politik, herunder arbejdsudbuddet.

Slaget om generationsskifteskatten:

Ud over grøn omstilling er debatten om generationsskifteskatten et af de varmeste emner i erhvervslivet. I sin finanslov har regeringen droppet forslaget om at hæve aktie- og kapitalskatterne, men højere generationsskifteskatter skal rejse en milliard kroner i provenu. Der er næppe tvivl om, at skatten på generationsskifte vil blive hævet fra seks til 15 procent. Kampen står om, hvordan man skal fastsætte værdien af en aktiv virksomhed. Den Radikale skatteordfører, Kathrine Olldag, som er nyvalgt, har på rekordtid skabt sig et navn på at insistere på justering af reglerne omkring beregningen af generationsskifteskatten. Sagen er vigtig for erhvervslivet og for politikerne, for uden generationsskifteskatten bidrager erhvervsminister Simon Kollerup med et hul på en mia. kr. i finansieringen af finansloven, mens pengene omvendt kan blive i virksomhederne.