Nul bonus til Vestas-top

Der er ingen bonus til de ansatte i Vestas efter rædselsåret 2010. Bonusmålene blev ikke nået, fremgår det af årsregnskabet for 2010.

Foto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2010 har været et hårdt år for Vestas, der både har været kastet ud i en stor nedjustering, en kæmpe fyringsrunde og en styrtdykkende aktiekurs.

Og de halvsløje resultater for 2010 får nu også helt konkret betydning for pengepungen hos Vestas-topchef Ditlev Engel og de mere end 22.000 ansatte hos vindmøllekoncernen.



Således udbetaler Vestas ikke bonus for 2010, da målene for bonussen ikke bleve nået, fremgår det af årsregnskabet.

"Der udbetales ikke bonus for 2010. I koncernbonusmålene for 2011 indgår en EBIT-margin på 8,4 pct. (vægt: 35 pct.), et frit cash flow på EUR 200 mio. (30 pct.), et kundetilfredshedsindeks på 72 (20 pct.) og en omsætning på EUR 7 mia. (15 pct.). I forretningsenhederne indgår også ulykkesfrekvens, lagerdage, vindkraftværkernes produktion mv. For at skærpe fokus på lønsomhed er kravene til EBIT-margin og frit cash flow sat højere i koncernbonusmålene end i forventningerne til året," skriver Vestas-ledelsen i årsregnskabet.