Nu vil Twitter også tjene penge

Giganternes kamp om den voksende internetannoncering, får nu endnu en deltager: Det svagt indtjenende Twitter vil pludselig tjene penge.

Foto: FRED PROUSER

Scenariet for den nære fremtid er som følger: Google, der tjener milliarder på online-annoncering, har sat alle sejl til for at score en bid af det voksende marked for annoncering på mobiltelefoner. Samtidig har Apple lanceret annoncenetværket iAd, der skal give Apple en position på annoncer til selskabets egne mobile enheder.

Læs også: Twitter en af verdens største søgemaskiner

Microsoft samarbejder med Yahoo om annoncer - og selskabet har erklæret, at også de er interesseret i det mobile annoncemarked. Der er med andre ord lagt op til en massiv annoncekrig - ikke bare på det traditionelle marked for online-annoncer, men især på de nye mobile enheder som iPhones, Android-telefoner, iPads - og en byge andre.

Læs også: Facebook udskyder børsnotering

Men nu begynder tjenesten Twitter nu pludselig også at røre på sig. Twitter har, trods tjenestens globale popularitet, ganske svært ved at tjene penge. Det skyldes blandt andet, at Twitters grundstruktur levner meget lidt plads til annoncer.

Tjenesten er primært finanseret af venturekapital - og det er tidligere blevet afsløret, at Twitter i tredje kvartal af 2009 kun omsatte for 400.000 dollars.

Men nu vil selskabet altså øge sine indtægter.

"Vi har planer om at udvide vores reklame-platform", lyder den kortfattede besked fra selskabet selv, efter at Twitter igennem længere tid har vakt opsigt i de amerikanske medier med en større ansættelseskampagne, hvor Twitter sågar er begyndt at hapse personale fra konkurrenten Facebook.

Det er dog endnu uvist hvordan Twitter i praksis vil hive pengene hjem. Tjensten, der i sin substans blot består af en slags webbaseret SMS-tjeneste, forudsætter nemlig ikke, at brugerne besøger twitter.com. Derimod kan beskederne læses på et væld af andre tjenster og websider og sågar på mobiltelefoner.

Læs også: Her er Googles fejlslagne projekter

Det betyder så igen, at Twitter ikke kan profitere af annoncer på hovedsitet Twitter.com, men er er nødt til at tænke anderles - og her har selskabet selv lagt op, at annoncer vil kunne finde vej ind i den debat, brugerne fører med hinanden via tjenesten.

Twitter er tidligere blevet vurderet til at være mere end fem milliarder kroner værd