Nu vil svenskerne følge i danske fodspor: »Bliver vi ramt af en sanktion, står vi i bedste fald oprejst i 30 dage«

Debatten om vores afhængighed af Microsofts tjenester buldrer videre, efter at chefanklageren for Den Internationale Straffedomstol har fået nedlukket sin mail. Nu frygter eksperter, at også Sverige vil blive »lukket ned« på bare 30 dage, hvis man påkalder sig Donald Trumps vrede.

Bill Gates stiftede Microsoft i 1975. Nu modtager virksomheden kras kritik for at være lakaj for Donald Trump. Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

It-mastodonten Microsoft har indtaget en nøgle- og skurkerolle i Donald Trumps evighedskonflikt med det omkringliggende verdenssamfund.

Det er en velkendt ejendommelighed, at vi i Europa er dybt afhængige af digitale tjenester fra USA. Vi plejer social omgang på amerikanske tjenester som Facebook, Instagram og X, og når vi møder på arbejde, er vi koblet op på totalløsninger fra Google eller Microsoft.