Nu truer kreditvurderingerne igen

Gældskrisen kan få ny næring i de kommende uger, når kreditvurderingsinstituttet Moody's offentliggør nedjusteringer af kreditværdigheden hos 114 europæiske banker

Bankerne har presset Moody's til at udskyde offentliggørelsen af nedjusteringerne til begyndelsen af maj. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDY RAIN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De europæiske banker gør klar til en syngende lussing, når kreditvurderingsinstituttet Moody's inden længe offentliggør nedgraderingen af 114 banker fra 16 lande. Nedgraderingen vil højst sandsynligt lægge yderligere pres på finansbranchen, der stadig kæmper med at få fodfæstet i den finanskrise, der har hærget siden 2008.

Ifølge The Wall Street Journal har bankerne presset Moody's til at udskyde offentliggørelsen af nedgraderingen til begyndelsen af maj. Det var ellers meningen, at det skulle annonceres i denne uge. Bankernes sænkede kreditværdigheder kommer efter den undersøgelse, som Moody's igangsatte i februar.

Investorer frygter nu, at nedjusteringen kan puste til de gløder, der er tilbage efter Den Europæiske Centralbank fik slukket branden i gældskrisen med store lån til bankerne. Modsat tidligere vil Moody's nemlig nedjustere størstedelen af den europæiske banksektor, og altså ikke bare enkelte banker, skriver Wall Street Journal.



En lavere kreditvurdering betyder, at investorerne vil kræve højere renter for at låne til bankerne. Dermed kan det blive dyrere for bankene at skaffe finansiering i fremtiden. Eksempelvis skrev Deutsche Bank i sin årsrapport, at en nedgradering på bare et enkelt hak, vil betyde, at banken skal skaffe 45 milliarder euro i markedet for at overholde kravene.

Frygten for problemer med finansieringen har ellers været på retur efter ECB siden december har lånt knap 1.000 milliarder euro til bankerne i de næste tre år. Men fordelene ved den større likviditet synes efterhånden at være forsvundet, og renterne på obligationsmarkedet er igen tilbage i krise-tilstand med stigende renter på spanske og italienske statsobligationer, mens de tyske renter falder i takt med, at investorerne søger ly i den relativt sikre obligation.