Nu taler milliardæren med magten i F.C. København endelig: »Jeg bryder ikke sammen i krampegråd over, at jeg føler mig misforstået«

Erik Skjærbæk er berygtet og magtfuld som få. Nu gør han det, han kategorisk har afvist i årevis: Han stiller op til et interview. Om hvornår han sælger sine aktier i F.C. København. Om en bøn fra FCK-træneren Jacob Neestrup. Og om den FCK-spiller, hans kone har fået fremstillet en statue af i Vietnam. Hør journalist Lasse Friis læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.

Erik Skjærbæk holder sig langt fra offentlighedens rampelys, selvom han er den største aktionær i F.C. København. Nu stiller han til en forandring op til interview i håbet om at mane en misforståelse eller to i jorden. Asger Ladefoged

Mens F.C. København i sidste weekend spillede sig til klubbens 16. danmarksmesterskab, kunne Erik Skjærbæk høre vilde jubelskrig runge gennem sit hus i Svendborg.

Det var hans hustru, Suong Skjærbæk, der sad og så fodbold i fjernsynsstuen. Hun var i det følelsesladede hjørne, for Suong Skjærbæk er simpelthen vild med FCK.