Nu svinges hammeren over klassiske biler

5. maj afvikles auktion og fremvisning af klassiske biler.

På søndag den 5. maj er der mulighed for at anskaffe sig en af slagsen i Carlsbergs TAP 1-hal, hvor Copenhagen Classic Car Show & Auction afvikler auktion over klassiske biler i alle afskygninger. Foto: copenhagenclassiccarshow.com/ Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Solen titter frem og det er årstiden for klassiske og især åbne biler. Den 5. maj er der mulighed for at anskaffe sig en af slagsen i Carlsbergs TAP 1-hal, hvor Copenhagen Classic Car Show & Auction afvikler auktion og show med klassiske biler i alle afskygninger.

Udvalget rækker fra urestaurerede ladefund til - formentlig - hundedyre sjældenheder. Medarrangør Peter Lund, indehaver af Retromobil, oplyser, at arrangementet genoptager en tradition, hvor bl.a. Simon Spies' biler blev solgt.

Billedserie: Disse biler kan ses på showet

»Det er en historisk begivenhed, der ikke er set i København siden begyndelsen af firserne. Jeg kan huske, da jeg som dreng var med min far i de gamle Ford Samlehaller i Sydhavnen, hvor bl.a. Bøje Nielsens og Simon Spies' sjældne køretøjer blev solgt,« siger han og oplyser, at der blandt andet er ikke mindre end seks VW Bobbel Cabriolet med på auktionen.

10 af bilerne er sat til absolut bortsalg, hvilket betyder, at de sælges til højestbydende. Blandt andre biler på podiet er en 1926 Ford T, en sjælden Amphicar, der kan sejle, en Lotus Cortina svarende til Prins Joachims racerbil samt enestående biler fra begyndelsen af 1930erne som Bentley, Rolls Royce og De Soto.