Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Netforbryderne havde et vist held med deres forehavende, oplyser EU-Kommissionen, men fastholder ikke desto mindre, at registrene stadig er sikre. EU blev alarmeret af Norge og Holland og bad straks medlemslandene tage deres forholdsregler.
Ifølge business.dk er en del af 250.000 stjålne CO2-tilladelser til en værdi af knap 24 millioner kroner dukket op i Danmark og Storbritannien. Ukendte personer har ved hjælp af røvede passwords stjålet CO2-kvoterne fra det tyske CO2-handelsagentur DEHSt, som er en del af det tyske miljøtilsyn.
Agenturets direktør, Hans-Jürgen Nantke, oplyser til nyhedsbureauet Bloomberg, at en del af de stjålne tilladelser er sporet til CO2-handelskonti i Danmark og Storbritannien, og at de tyske myndigheder arbejder på at få dem tilbage.
- Stjålne varer skal tilbageleveres, siger Hans-Jürgen Nantke.
Han vil dog ikke love, at de oprindelige ejere får præcis samme certifikater tilbage, som de fik stjålet. Hver udledningstilladelse har et unikt serienummer, men de har alle samme værdi.
EU har som det første område i verden indført et system for handel med CO2-kvoter. Virksomheder eller lande, der udleder for mange drivhusgasser, kan købe kvoter af andre, som har sparet på energien, og som derfor har overskud. Kvoterne handles ligesom aktier til gældende markedskurs.
/ritzau/