Nu skal stikket sættes i til det digitale Danmark

Kreativ og praktisk brug af ny teknologi skal gennemsyre Danmark, for vi falder nedad på de internationale ranglister.

»Vi skal bevare Danmark som et produktionsland, for det sikrer forskning og udvikling her i landet. Digitalisering og automatisering er nøgleord. Hvis digitaliseringen øges med en procent i det private erhvervsliv, skaber det vækst for tre milliarder kroner,« siger formanden for regeringens vækstteam på teknologiområdet, Jørgen Bardenfleth, som fredag afleverer sine anbefalinger til regeringen. Foto: Kasper Palsnov Jørgen Bardenfleth, tidligere Microsoft-direktør og nu formand for det IKT-Vækstteam, som på fredag afleverer sine anbefalinger til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Fold sammen
Læs mere

Nu skal stikket sættes i det digitale Danmark. Et særligt fokus på, hvad ny teknologi kan bidrage med, skal gennemsyre danskernes liv fra folkeskolen og ud i erhvervslivet og det offentlige, sikre en større eksport, spare en masse penge og skabe værdier for 50 milliarder kroner i 2020, samtidig med at der skabes 5.000 nye job alene i IT-verdenen og en plads i verdenseliten til kongeriget.

Det er hovedessensen i den rapport, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i dag får overrakt af Jørgen Bardenfleth, der er tidligere direktør i Microsoft, formand for brancheforeningen IT-Branchen og også formand for regeringens ottende og sidste vækstteam med fokus på IKT – altså informations- og kommunikationsteknologi. Danmark producerer ikke selv megen hardware men udvikler software, leverer service og rådgivning og har en stor telesektor. I 2011 udgjorde 12.400 IKT-virksomheder fem procent af alle virksomheder i Danmark, og de 83.000 ansatte udgør syv procent af alle job i Danmark.

»Målet er, at Danmark skal være blandt de førende lande i Europa. Nu ligger vi nok midt i feltet, men det er grundlaget for at kunne nå videre. Danmark har en god udgangsposition, en høj IT-parathed i befolkningen og en offentlig sektor, der er langt fremme. Nu skal det lykkes at skabe yderligere digitalisering i det private erhvervsliv, for det vil give ganske gunstige effekter – men det er nemt, for så var det sket. Derudover skal vi kommercialisere, hvad vi kan i dag. Danmark har en ledende position i digitalisering af den offentlige sektor. Derfor er det ærgerligt, at vi ikke udnytter den bedre, så de mange udenlandske delegationer ikke blot hører om vores løsninger, men også bliver spurgt, om de ikke vil købe løsningen med hjem. Endelig skal danskernes kompetencer som brugere og til at skabe nye løsninger matche de behov, som erhvervslivet har. Hver gang læseplaner og mål for uddannelser drøftes, skal vi være opmærksomme – vi er altid kommet lidt for sent i de 20 år, jeg har været med i branchen. At ændre på det er notorisk svært på tværs af ministerområder. Men lykkes disse ting, vil det skabe job i Danmark. Det kræver så naturligvis, at folk synes, at det er en god idé ...,« siger Jørgen Bardenfleth.

Ud med CPR-numrene

Blandt de konkrete mål er, at digitaliseringsgraden i erhvervslivet i 2020 skal ligge ti procentpoint højere, at antallet af vækstvirksomheder i IT-verdenen ligger 25 procent over dagens niveau, og at Danmark skal eksportere mere teknologi, end vi importerer. Det kræver, at alle indser, at teknologi er relevant for netop dem.

Rapporten med de ti hovedanbefalinger vil indgå i den samlede vækstplan, som regeringen ventes at fremlægge i slutningen af april. Alle internationale målinger viser, at brug af ny teknologi skaber vækst i økonomien og flere job, men Danmark er begyndt at falde ned ad verdensranglisten.

Altafgørende er ordentlige internet- og mobilforbindelser overalt, så virksomheder og danskere kan bo, hvor de vil, og f.eks. kunne arbejde hjemmefra eller få hjemmeundervisning, og at danskerne stoler på, at deres data og personlige oplysninger bruges og opbevares sikkert. Derfor vil vækstteamet give alle »et ikke-betydningsbærende personnummer« sammen med NemID, så CPR-numrene ikke fremover skal bruges som identifikation.

»Det er supervigtigt, at danskernes relativt høje tiltro og ønske om at udnytte værktøjerne bevares. Ikke ret mange er maskinstormere, og vi har – bortset fra NSA-skandalen og i denne uge dankortnedbruddet – været forskånet for sikkerhedssager. Det er meget, meget vigtigt at holde fanen højt, for jo mere digitale vi bliver, jo mere sårbare bliver vi også,« siger Jørgen Bardenfleth.

Statspenge til bredbånd

Men politikerne burde have brugt nogle af milliarderne fra den store togplan til bredbånd, for der er brug for statspenge for at nå ud til alle.

»Vi er nødt til at finde en offentlig-privat model, som sikrer, at borgere og virksomheder kan bo, hvor de vil, også uden for de store byer. Det er fint, at man bruger 28,5 mia. kr. på en togfond, men her kunne man have taget fem milliarder og sikret ordentlige forbindelser langs jernbanen og en udbygning af den digitale infrastruktur. Bredbånd er vigtigt, og der er faktisk meget bedre økonomi i, at folk kan arbejde hjemme. Der kan stilles lånegarantier eller etableres en bredbåndsfond for områder med dårlig dækning. Og så skal kommunerne f.eks. sikre, at virksomheder kan kobles på, når kommunen selv ruller bredbånd ud til sine institutioner,« siger Jørgen Bardenfleth.

Også bedre mobildækning kræver samarbejde, for »man kan ikke få mobildækning uden master«, lyder det med henvisning til både mobilselskaber, myndigheder og »villaejere langs Øresundskysten, som ikke vil have master stående«.

Der er omvendt ros til det offentlige for – trods ballader og »bølgeskvulp« indimellem – at have taget skridt som elektronisk fakturering, NemID, digital tinglysning m.m.

»Det kan vi være stolte af, men vi er ikke så gode til at komme videre,« konstaterer han og afviser samtidig pure, at vækstteamets rapport har en skjult dagsorden om at sælge mere teknologi.

»Så nåede vi ikke videre. Hvis man ikke kan påvise bedre læring og bedre studerende, vil der ikke ske en udvikling. Vi tror på, at vi kan blive dygtigere, og så er vi nødt til at gøre noget anderledes og inspirere hinanden. Vi er nedsat til at komme med forslag til, hvordan der kan skabes flere job i Danmark, ikke til at løse alle Danmarks problemer.«