Nu skal kontorer igen have sjæl

Efter nogle år, hvor økonomi og effektivitet var i højsædet, skal kontorer igen være hyggelige og understøtte virksomhedernes brands.

Det store atrium i Borgmestergården, som DEAS har indrettet, giver de tre lejeres medarbejdere mulighed for at afholde såvel små møder som uformelle samtaler på tomandshånd. Foto: DEAS.
Læs mere
Fold sammen

I kølvandet på finanskrisen var effektivitet det altoverskyggende hensyn, når virksomheder skulle finde kontorlokaler. I København var for eksempel Ørestad i højeste kurs, mens mange kontorer i gamle ejendomme i city kom til at stå tomme, hvis de da ikke blev ombygget til boliger.

Men nu er tendensen skiftet, oplyser adm. direktør Per W. Hallgren fra en af byens største udlejere, Jeudan.

»Der skal være stemning og sjæl i kontorerne. Tidligere lavede vi kontorer med hvide vægge og en nærmest klinisk indretning. Nu oplever vi mere en tendens til, at der gerne må være farver på væggene, og der må også gerne være design, som forener noget nyt og noget gammelt. Der skal knyttes en historie til lokalerne, og den historie skal afspejles i indretningen,« siger han.

Form og funktion

Tendensen bliver bekræftet af dem, som virksomhederne hyrer til at indrette deres kontorer.

»Virksomheder, som er bevidste om, at rum kommunikerer, vil gerne have en indretning, der afspejler og understøtter deres identitet. Deri ligger også, at der er noget sjæl og historie med,« siger Inger Pucill, der er indehaver af virksomheden Rum & Relationer.

»Det handler om at få form, funktion og firmaidentitet til at spille optimalt sammen. De fysiske rammer skal fortælle historien om, hvem virksomheden er, og hvilke værdier den har – det kan du godt kalde virksomhedens sjæl. Herudover skal de fysiske rammer udgøre en effektiv ramme for det arbejde, der skal udføres,« siger Inger Pucill.

Som eksempel nævner hun, at hun har arbejdet med indretning hos Bosch, der har et stærkt varemærke inden for blandt andet værktøj.

»Her skulle indretningen være funktionel og afspejle høj kvalitet. Materialerne skulle være gedigne og ærlige. Rummets signal skulle stemme overens med virksomhedens brand,« fortæller Inger Pucill.

»I en typisk udviklingsproces definerer man værdierne, og så laver man indretningen, så den reflekterer disse værdier. Der er en klar tendens i ønsket om mere stoflighed i virksomhedernes indretninger. Men der er naturligvis også virksomheder, hvor hvide vægge og glas er det, der danner bedste ramme om virksomhedens fortælling,« uddyber hun.

Individuelle indretninger

Mie Møller er arkitekt i ejendomsforvaltningsselskabet DEAS. Her sidder hun i et team, der blandt andet rådgiver om og udfører erhvervsindretninger på vegne af kunder og lejere.

»Det er rigtigt, at der skal være mere sjæl i kontorerne. Vi oplever også, at virksomhederne gerne vil skabe mere individuelle indretninger, der brander dem. Vi arbejder med, at indretningen skal støtte op om virksomhedernes kultur og udtrykke deres identitet,« siger Mie Møller.

»Vi ser også en tendens i forhold til flerbrugerhuse, hvor de enkelte virksomheder kan være fælles om driften, have indflydelse på de fælles faciliteter og opnå stordriftsfordele. Her er det interessant at skabe fællesarealer, der bliver til knudepunkter og binder de forskellige virksomheder sammen på tværs af ejendommen. På fællesarealerne arbejder vi ofte med ’rum i rum’-løsninger, hvor varierende zoner er i fokus,« siger Mie Møller.

Et eksempel på det sidste er den Sampension-ejede Borgmestergården på Borgmester Christiansensgade i København, som DEAS sidste år konverterede til en flerbrugerejendom for BMW, benzinselskabet Cirkel K og lederorganisationen Netværk Danmark. Fællesarealerne skal på en gang afspejle husets identitet, imødekomme de enkelte virksomheders behov og understøtte deres profiler.