Nu sætter coronakrisen sig i bankerne: Overskuddet er væk

Begyndelsen på 2020 var lige til glemmebogen for landets største bank- og realkreditkoncerner. Samlet set blev det til et milliardunderskud, som primært skyldes nedskrivninger på udlån som følge af coronakrisen.

Landets største bank, Danske Bank, kom ud af årets første kvartal med et underskud på 1,3 mia. kr. Det skyldtes især, at banken foretog nedskrivninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

De seneste måneder har økonomer og eksperter på intet tidspunkt været i tvivl om, at coronakrisen vil få alvorlige konsekvenser.

Udover de hårdest ramte brancher har blikket især været rettet mod bankerne, da de er afgørende for den finansielle stabilitet og en robust økonomi.

Nu blotlægger en opgørelse fra bankernes egen organisation, Finans Danmark, at de senere års overskud i sektoren er vendt til underskud i første kvartal 2020.

Her fik Danmarks syv største danske bank- og realkreditkoncerner, de såkaldte SIFIer, et samlet underskud på 2,3 mia. kr. mod et overskud på 6,3 mia. kr. i samme periode året før.

Det skyldes først og fremmest store nedskrivninger, som er penge hensat til forventede tab i de kommende måneder som følge af coronakrisens negative effekter på økonomien og de danske virksomheder.

»Det underskud, vi ser nu, er på mange måder et billede af, at bankerne er et spejl af samfundsøkonomien. Med udsigt til et verdenshistorisk tilbageslag i 2020 er det også forventningen fra bankernes side, at man kommer til at tabe penge på kunder, man har lånt ud til,« siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.

Fordoblet egenkapital

Bankernes nedskrivninger på udlån har i en årrække været rekordlave på grund af økonomisk medvind, men efter coronakrisens udbrud er de skudt i vejret som en raket. I første kvartal 2020 voksede storbankernes nedskrivninger samlet set til syv mia. kr. – og det er ifølge Ulrik Nødgaard ganske markant.

»Det er vigtigt at understrege, at der kun i mindre grad er tale om faktisk konstaterede tab på udlån. Nedskrivningerne afspejler mere nogle fremadskuende forventninger,« siger han.

Især landets største bank, Danske Bank, har taget massive nedskrivninger i første kvartal, fordi banken blandt andet har store kunder inden for olieindustrien, der er hårdt ramt af coronakrisen. Samtidig har Danske Bank forsøgt at udvise rettidig omhu og tage det største hug nu frem for senere på året.

Professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid har tidligere stået i spidsen for et udvalg, der kulegravede årsagerne til finanskrisen, der brød ud i 2008. Dengang var en af lærdommene, at bankerne ikke var robuste nok.

I dag vurderer Jesper Rangvid, at bankerne er langt bedre polstrede end før finanskrisen.

»Før finanskrisen tilbageførte man hensættelser, dvs. man sagde, at bankerne ikke behøvede at være polstrede. Efter finanskrisen har tankegangen været helt omvendt, netop at man har skullet styrke bankernes robusthed, og det er sket i rigtig høj grad. For de store banker er egenkapitalen cirka fordoblet i forhold til de risikovægtede aktiver sammenlignet med før finanskrisen,« siger han.

Den store joker

Han påpeger, at udlånsvæksten ikke har været så høj, inden vi gik ind i coronakrisen. Til sammenligning lånte både store og små banker rigtigt meget ud før finanskrisen.

Dermed ikke sagt, at nogle banker ikke vil kunne komme i problemer, mener Jesper Rangvid.

»Vi kan nu se, at bankerne begynder at indstille sig på, at der kommer tab som følge af et ekstremt voldsomt økonomisk tilbageslag primært på erhverv, men sandsynligvis også på husholdninger.«

Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS

»Hvis det hovedscenarie er rigtigt, tror jeg, at bankerne kommer fint igennem det her.«


Hvor store tabene bliver, ved ingen endnu, men Jesper Rangvid har et bud på det, han anser som det mest sandsynlige scenarie.

»Vi går nu ind i en periode, hvor vi vil se den økonomiske aktivitet fortsætte med at falde utroligt hårdt i andet kvartal, men forhåbentligt vil vi på den anden side af sommerferien se et forholdsvis hurtigt økonomisk opsving igen. Hvis det hovedscenarie er rigtigt, tror jeg, at bankerne kommer fint igennem det her,« siger Jesper Rangvid.

»Men skulle der komme endnu en coronabølge for eksempel til efteråret, kan tabene stige og sætte sig mere alvorligt,« vurderer professoren.

Kan blive en stor mundfuld

Ifølge Ulrik Nødgaard ændrer underskuddet i første kvartal ikke på, at bankerne er velkapitaliserede. Han henviser til, at de danske banker og realkreditinstitutter til sammen har opbygget en egenkapital på 400 mia. kr.

»Så der er en del af tære af. Det er også derfor, vi ser, at vores medlemmer denne gang er meget opsatte på at læne sig ud og hjælpe kunderne igennem coronakrisen.«

Ifølge Finans Danmark viser tal for fem af de største danske banker, at de har bevilget kredit eller anden hjælp for i alt 80 mia. kr. til flere end 6.000 virksomheder, så de kan komme godt gennem coronakrisen.

»Men det er klart, at hvis krisen viser sig at blive historisk dyb og langvarig, kan den på tidspunkt også begynde at blive en stor mundfuld for bankerne,« siger Ulrik Nødgaard.

Nationalbanken vurderede i sin seneste kvartalsanalyse, at nogle banker vil komme i problemer, hvis tilbageslaget bliver meget stort og langvarigt.

Ulrik Nødgaard vil ikke kommentere enkelte banker, men han understreger, at banksektoren som helhed er robust.

»Sektoren er stærk og vil kunne levere rigtigt meget kredit og hjælp hen over de kommende kvartaler,« siger han.