Heldigvis mærker langtfra alle, at banken ikke gider at have dem som kunde. Men problemstillingen om retten til en gratis NemKonto til at styre pengesager med det offentlige er en væsentlig del af et forslag om et nyt loft over prisen på en basal bankkonto, der blev fremsat mandag, og som under erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) tegner til at blive til lov.

Sagen er principiel for de mange danskere på overførselsindkomst. For de risikerer at blive malket af banken for bare at hente de penge, som velfærdsstaten udbetaler til dem.

Bankerne kan takke EU for, at der kommer et indgreb, men de kan også takke Danske Bank for, at der nu kommer et så væsentligt indgreb i deres forretning. For en del af debatten i den hjemlige andedam stammer fra Danske Banks strategi om at gøre alle kunder lønsomme. Den blev lanceret i 2013 under Eivind Kolding – en handlingens mand, som ønskede sig en hurtig turn­around for banken, og som ikke var bange for at gøre op med gamle dogmer. Danske Bank var nået frem til, at den satte penge til på over 40 pct. af kunderne, og det ville man nu gøre noget ved.

Danske Bank indførte en pris på en basal bankkonto, et oprettelsesgebyr og lukkede filialer og for kontantudbetaling mange steder.

Der er næppe tvivl om, at banken havde undervurderet den politiske reaktion, for med socialdemokraten Benny Engelbrecht i spidsen indledte politikere støttet af bl.a. Ældre Sagen og handicaporganisationer et korstog mod Danske Bank, der dog kort tid senere fik moralsk støtte fra Jyske Bank, som – måske for at slippe for en uønsket kundestrøm fra netop Danske Bank – valgte at lægge endnu højere gebyrer på sine konti.Den dag i dag er Jyske Bank med sine 200 kr. om året dyrere end Danske Banks 120 kr., som klogeligt ligger pænt under det nye krav på 180 kr.