Nu kan filmindustrien tjene penge på dit åndedræt

Tyske forskere har i et nyt forsøg vist, at det er muligt at afgøre, hvorvidt en filmsekvens er spændende eller sjov ved blot at analysere biografgængernes ånde. En opdagelse, der angiveligt kan overflødiggøre store og dyre markedsundersøgelser i filmbranchen.

Foto: Emil Hougaard

Hjertet banker, stakåndetheden har meldt sig på banen og håndfladerne er så småt begyndt at klistre. På biograflærredet kæmper vores heltinde en indædt kamp for overlevelse mod filmens skurk, idet endnu en serie af eksplosioner får salen til at bryde ud i ét stort kollektivt gisp.

Vi kender alle sammen følelsen af at blive opslugt af en spændende biograffilm, der kan få åndedrætsfrekvensen til at stige og hjertet til at springe et enkelt slag over.

Nu har tyske forskere imidlertid bevist, at de kan afgøre, hvorvidt en filmsekvens bliver opfattet som spændende eller sjov blandt publikum ved blot at analysere den kemiske sammensætning af biografgængernes ånde. Det skriver Wall Street Journal.

Forskere fra Max Planck Institute for Chemistry og Johannes Gutenberg University opsatte nogle særligt sensitive måleinstrumenter, såkaldte massespektrometre, i en række tyske biografers ventilationssystemer. Det gav dem mulighed for at indsamle data om den kemiske sammensætning af mere end 9.500 biografgængeres ånde fordelt på 108 forestillinger og 16 forskellige film.

Filmvisningerne inkluderede alt fra spænding, horror, romantik og komedier. Ti frivillige blev sat til at kategorisere hver enkelt scene i filmene på en række parametre, hvilket gav forskerne mulighed for at vurdere deres egen data i forhold til biografgængernes subjektive vurderinger.

På baggrund af den indsamlede data om biografgængernes ånde var de tyske forskere i stand til at afgøre, præcis hvilken type filmsekvens der blev vist i biografen på et givent måletidspunkt.

»Den kemiske signatur for Hunger Games var meget tydelig,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Jonathan Williams, blandt andet til Wall Street Journal.

»Kuldioxid- og isopren-niveauerne i luften steg altid signifikant, når heltinden begyndte at kæmpe for sig liv,« fortæller han.

Sekvenserne udløste angiveligt et kollektivt respons fra publikum, der rent fysisk gik i overlevelsesmode sammen med heltinden, der kæmpede en brav kamp på biograflærredet.  Og som konsekvens ændrede biografgængernes åndedræt også karakter.

Vigtig viden for filmindustrien
Selvom forsøget givetvis lyder som et overflødigt og ligegyldigt projekt, udtænkt af nogle skøre tyske videnskabsmænd, så har det dog en række anvendelsesmuligheder i filmindustrien ifølge Wall Street Journal.

Normalt er man nemlig afhængig af store markedsundersøgelser for at finde ud af, hvordan publikum tager imod en bestemt film, hvilke sekvenser der fungerer, og hvilke der ikke gør. Med afsæt i de tyske forskningsresultater vil man dog kunne nøjes med at opsætte måleinstrumenter i biograferne og derigennem analysere sig frem til biografgængernes fysiske respons på den film, der bliver vist.

Dermed vil man automatisk kunne klarlægge, om spændingssekvenserne i en film fungerer som de skal, eller om det sjove indslag nu også er helt rigtigt skruet sammen. Og det er vel og mærke uden overhovedet at spørge publikum til råds først.