Du kender det. Du løfter låget, yoghurten er levende, mere grøn og lilla end hvid. Ud med den, ned til køledisken, køb en ny. En lille uge efter gentager seancen sig.

Yoghurt og andre mejerivarer er kendetegnet ved relativ kort holdbarhed, hvilket gør dem til en stor synder i det samlede regnskab for globalt madspild. 17 pct. af al yoghurt i EU bliver hvert år smidt ud, hvilket svarer til 1,5 millioner tons yoghurt. Ifølge den engelske madspilds NGO, WRAP UK, har cirka halvdelen af den yoghurt, der smides ud af forbrugere, aldrig været åbnet.

Men danske fødevare- og enzymproducent Chr. Hansen er klar med et tiltag, der skal forlænge fødevarers kvalitet og holdbarhed.

»Vi har verdens største bakteriekultur-bank, som er udvundet fra mejeriprodukter og andre fødevarer. Så har vi så gået ind og undersøgt, om der er nogen af de her kulturer, der er bedre til at udsætte skimmel- og gærvækst, sådan at de bakterier, man ikke vil have i sit produkt, bliver holdt i ave,« Peter Thøysen, Global Marketing Manager hos Chr. Hansen

Chr. Hansen producerer fødevarekulturer til biobeskyttelse af både mejeriprodukterkød og laks og forventer, at denne løsning i stigende grad vil reducere madspild og dermed bidrage til FN’s Bæredygtighedsmål, hvor madspil er et af fokusområderne.

»Det, det handler, er, at vi bruger fermentering til at skabe bedre holdbarhed. Vi sætter hastigheden ned på de processer, der gør, at dit produkt, det bliver dårligt. De fleste har prøvet at åbne en yoghurt, hvor der er kommet skimmel på,« siger Peter Thøysen.

80 pct. af al den yoghurt, der smides ud gennem hele værdikæden, skyldes overskredet udløbsdato. En ny undersøgelse, som QBIS har udarbejdet for Chr. Hansen, viser, at holdbarheden af yoghurt kan forlænges med syv dage ved at bruge naturlige bakterier til præservering. Det giver forbrugerne et produkt, der kan holde sig lidt længere. På sigt vurderes denne indsats at kunne reducere yoghurtspild med op til 30 pct.

Holdbarhed op, omsætning ned

Chr. Hansen vurderer, at de potentielt kan reducere yoghurtspild i EU med op til 360.000 tons, hvilket vil være en årlig besparelse på 180 millioner euro for den europæiske økonomi. Og hos Chr. Hansen forventer man, at den nye bakteriekultur kommer deres kunder til gode:

»Vores kunder fokuserer i høj grad på at reducere madspild, både af økonomiske og miljømæssige grunde. Med vores nye biobeskyttelse FreshQ kan vi hjælpe dem med at reducere risikoen for tilbagekaldelse af produkter, og i stedet sikre at kunderne får forlænget holdbarhed og et friskt kvalitetsprodukt. Da FreshQ er et naturligt produkt, møder det samtidig forbrugernes efterspørgsel på transparens,« siger Peter Thøysen.

Men længere holdbarhed betyder også mindre efterspørgsel:

»Der vil jo være noget af det yoghurt, som før er smidt ud på grund af kort holdbarhed på datomærkningen, eller er blevet fordærvet af gær og skimmel, som ikke vil blive smidt, og derfor heller ikke genkøbt. Hvis du antager, at du forlænger holdbarheden på alt yoghurten i verden, så falder efterspørgslen,« siger Peter Thøysen.

»Det siger sig selv, at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge en masse ressourcer på at producere noget, der bare bliver smidt ud. Og det er her, madspild er en væsentlig dagsorden hos virksomhederne. Vi er ikke bekymret for, at det her kan blive en taber-dagsorden, fordi vi tror på, at virksomhederne har alle gode intentioner om, at madspild skal undgås,« siger Tine Roed, Direktør i DI.

Hvis jeg nu sidder i Arla og ser, at den her bakterie gør, at yoghurt kan holde sig 17 pct. længere, så tænker jeg da, at jeg kommer til at tabe penge?

»Det er ikke nødvendigvis tilfældet, ofte er det også en dårlig forretning for virksomhederne, at der bliver smidt ud, fordi de ofte har en returaftale med detailhandlen, hvor de deler omkostningerne for produkter der er udløbet og derfor ikke blevet solgt,« svarer Tine Roed.

Hun fremhæver, at længere holdbarhed vil have positive konsekvenser særligt for eksporten, hvor man vil kunne udvide til nye, fjernere markeder.

»Det vil ofte være sådan, at hvis man kan få varerne til at holde længere, så vil det være positivt for eksporten og efterspørgslen,« siger Tine Roed.

Analysen fra Chr. Hansen viser ligeledes, at der kan være økonomisk incitament i alle dele af værdikæden, også for mejerierne. De kan reducere spild i produktionen, reducere spild og omkostninger til allokering og rabat af produkter, der ikke kan leve op til de standardaftaler, man har med detailhandelen, om hvor meget holdbarhed, der skal være, når produktet leveres i butikkerne.