Nu følger bankerne ankenævnets afgørelser

Bankerne har strammet sig gevaldigt an, når det kommer til at følge Pengeinstitutankenævnets afgørelser i sager, hvor privatkunder har klaget.

Læs mere
Fold sammen

Det er nye boller på suppen. Gennem de seneste fem år har der nemlig været en lang række sager, hvor bankerne ikke har fulgt pengeinstitutankenævnets anvisninger – hvilket de ikke er forpligtede til. Alene i 2010 og 2011 var der sammenlagt 74 af den slags sager.

Men nu er det altså for alvor lykkedes at vende udviklingen, der på et tidspunkt udløste vrede tilkendegivelser internt i banksektoren mod de banker, som ikke fulgte rådets afgørelser, når de gik imod egne interesser.

I 2014 blev alle 281 afgørelser fulgt. Og ud af de 97 hidtidige afgørelser i 2015 er der heller ingen med anmærkningen »IF« (ikke fulgt), fremgår det af ankenævnets hjemmeside.

»Vi skal tilbage til f.eks. Jyske Banks sager om hedgefondene, før det fyldte noget. I den type sager skal banken meddele, at de ikke ønsker at imødekomme afgørelsen inden for 30 dage. Så kan klager rejse sag ved domstolene. Gør banken ingenting inden for de 30 dage – og det sker i 99 pct. af tilfældene, så er der tale om stiltiende accept. Lever banken så ikke op til afgørelsen, kan klageren møde op i fogedretten med afgørelsen og bruge det som tvangsfuldbyrdelse,« siger Ulla Wulf Kjær, adm. direktør Pengeinstitutankenævnet.

Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk kalder det problematisk, at det er op til bankerne selv, hvorvidt de vil følge en afgørelse.

»Selvfølgelig kan der være sager, der er så principielle, at pengeinstituttet vurderer, at man hellere vil gå rettens vej end at følge afgørelsen.«

Han er derfor tilfreds med, at stort set alle i dag vælger at rette ind efter ankenævnets afgørelser.

»Bankerne er jo også interesserede i, at der ikke er brodne kar, og at det opfattes som en god og ordentlig branche,« siger seniorøkonomen.