Nu er USA ikke længere verdens startup-mekka

Asiatiske start-up-virksomheder har for første gang overhalet USA, når der skal skaffes venturekapital til de driftige iværksættere

Asiatiske start-up-virksomheder har for første gang overhalet USA.
Læs mere
Fold sammen

Asiatiske start-up-virksomheder har for første gang overhalet USA, når det handler om at skaffe kapital til de driftige iværksættere, viser en  rapport fra revisionsselskabet PwC og analyseselskabet CB Insights Mooneytree. I årets andet kvartal har asiatiske iværksættere hentet 19,3 milliarder dollar, hvilket svarer til knap 125 mia. kr. I samme periode er investeringer i amerikanske virksomheder faldet med ni procent.

Ifølge PwC og CB Insights beregninger svarer det til, at hver gang der globalt er blevet investeret en dollar i en start-up-virksomhed, er de 45 cent blevet investeret i det asiatiske iværksættermiljø. Globalt er investeringerne øget med 31 procent til 42,9 mia. dollar, ifølge rapporten. I Europa er investeringsaktiviteterne faldet med syv procent, hvilket er det første fald siden 2015.

Det er især fem asiatiske start-up-virksomheder, der i årets to første kvartaler kan bryste sig af at have hentet flest penge. Det er bl.a. den kinesiske taxa-app-tjenesten, Didi Chuxing, der har fået 5,5 mia. dollar, derefter den indiske betalingstjeneste One97 Communications med 1,4 mia. dollar. På tredjepladsen kommer den svensk-kinesisk datingapp’en - Tantan.

Det mest attraktive investeringsområde for venturekapitalister er Cybersecurity. Ifølge rapporten har denne type investeringer netop rundet en milliarden dollar.

Selvom de asiatiske start-up-virksomheder har overhalet amerikanerne i det netop overståede kvartal, er det dog stadig de amerikanske ildsjæle, der i fjor hentede flest penge -  62,7 mia. dollar, hvilket er mere end dobbelt så meget som deres asiatiske start-up-fæller formåede.

 

Laes mere