Novos Victoza taber markedsandele i USA

Novo Nordisks storsælgende diabetes 2-middel Victoza taber markedsandele i USA.

Novo Nordisks storsælgende diabetes 2-middel Victoza taber markedsandele i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEAN-FRANCOIS MONIER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Recepttal fra USA viser ifølge Bloomberg News, at der i sidste uge blev håndteret 58.992 recepter på Victoza. Det er et fald på 2,9 pct. i forhold til niveauet den 3. januar. Det konkurrerende middel Bydureon fra Astrazeneca er i samme periode gået frem med 3,3 pct. til 17.938 recepter.

Victozas markedsandel er 65,6 pct. målt i volumen.

Victozas tilbagegang er ventet, da midlet fra og med årsskiftet ikke længere var tilskudsberettiget under de af de amerikanske sundhedsforsikringer, som lader sig vejlede af Express Scripts. Ifølge den tyske storbank Berenberg kan det alene mindske Victoza-salget med 400-500 mio. kr. i 2014.

Ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans venter analytikerne et salg af Victoza på 13,3 mia. kr. i 2014, mens salget ses vokse til 15,5 mia. kr. i 2015. I 2013 solgte Victoza for 11,6 mia. kr., heraf 7,5 mia. kr. i Nordamerika.