Novos belgiske opkøbsmål får dansker som bestyrelsesformand

Bo Jesper Hansen bliver formand for Ablynx Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Bo Jesper Hansen, der blandt andet er næstformand i det danske biotekselskab Orphazyme, er blevet udnævnt til bestyrelsesformand i belgiske Ablynx, som danske Novo Nordisk mandag offentliggjorde et bud på.

Det skriver Bloomberg News.

Han afløser Peter Fellner, der har været formand siden 2013. Ablynx har ikke oplyst årsagen til skiftet.

Bo Jesper Hansen har tidligere været formand for biotekselskabet Topotarget, da det i 2014 fusionerede med Bioalliance Pharma til det nuværende Onxeo.

Novo Nordisk offentliggjorde mandag, at det har fremsat et bud på samlet 19,4 mia. kr., svarende til 30,50 euro per aktie, for det belgiske biotekselskab.

Ablynx har afvist Novo Nordisks tilnærmelser med begrundelsen, at det undervurderer værdien af selskabet og de fremtidige vækstmuligheder.