Novo vil bygge fabrik i Iran

Novo Nordisk har underskrevet en hensigtserklæring om at bygge en fabrik i Iran til den præfyldte insulinpen, Flexpen. Der er tale om investering på 70 mio. euro fordelt over fem år.

Foto: Linda Kastrup. Se Ritzau: Novo øger halvårsresultatet med 57 procent. ARKIVFOTO: Novo Nordisk
Læs mere
Fold sammen

- Vi er glade for denne aftale om at etablere produktion i Iran. Den understreger vores langsigtede engagement i Iran, et land, hvor der ifølge International Diabetes Federation er tæt ved fem millioner mennesker med diabetes. Denne investering vil sikre tilgængeligheden af vores moderne insuliner og samtidig bringe os et skridt tættere på de mennesker, som er afhængige af vores produkter, siger Ole Mølskov Bech, leder af Novo Nordisk Business Area Near East, ifølge en meddelelse.

Novo Nordisk har 130 medarbejdere i Iran, og opførelsen af fabrikken vil skabe ekstra 160 arbejdspladser.

Novos Flexpen er forrige generation af insulinpenne. Den nyeste pen hedder Flextouch.