Novo: »Var morderen til stede på gerningstidspunktet?«

Der er ingen trykknapper i bugspytkirtlen, som kan udløse kræft. Sådan lyder et centralt element i det forsvar for diabetesmedicinen Victoza, som Novo Nordisk fremlægger på et møde i USA i dag. Men spørgsmålet er omdiskuteret.

Novo Nordisks øverste forskningschef, Mads Krogsgaard Thomsen, føler sig alt i alt sikker på, at Victoza ikke har problemer. Den overbevisning skal han i dag forsvare i USA, hvor han vil tilbyde andre forskere at afprøve Novos nye, følsomme teknik til test. Foto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Når politiet skal opklare en drabssag, er det vigtigt at fastlå, om den mistænkte var på gerningsstedet på gerningstidspunktet.

Samme princip gælder ifølge Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisk´ øverste forskningschef, når man skal afgøre, om selskabets milliardsælgende diabetesmiddel, Victoza, kan give den sjældne, men svært helbredlige bugspytkirtelkræft.

»Hvis man skal afsløre en morder, der har dræbt en person i en park, skal man have svar på, om den potentielle morder var til stede på mordtidspunktet. I det her tilfælde handler det om, hvorvidt der er GLP1-receptorer eller de trykknapper, som får GLP1 til at virke, til stede, for ellers kan cellerne ikke reagere og forandre sig,« siger Mads Krogs-gaard Thomsen, når han skal give et billede på en central del af den forsvarstale, som Novo Nordisks medicinske direktør Allan Moses holder torsdag eftermiddag, dansk tid, i Maryland i USA.

Det sker i forbindelse med et videnskabeligt møde arrangeret af de amerikanske sundhedsmyndigheder. På mødet, der begyndte onsdag, bliver den seneste tids bekymring om, hvorvidt diabetesmidler som Victoza kan give kræft, diskuteret.

Allan Moses kommer blandt andet til at møde den kontroversielle britisk-amerikanske forsker professor Peter C. Butler, der er direktør i Larry Hillblom Islet Research Center ved University of California.

Cellevækst og forstadier

Peter C. Butler mener, at der er en risiko for, at diabetesmidler som Victoza kan give kræft i bugspytkirtlen. Det gør han blandt andet på baggrund af dyreforsøg, hvor han og hans forskergruppe, der også tæller hans hustru, patologen Alexandra Butler, har set celleforandringer og cellevækst, og i bugspytkirtler fra organdonorer, hvor gruppen også har set cellevækst og andre mulige forstadier til kræft.

Diabetesmidlerne, som Butler altså mener er »morderen«, er GLP1-analoger som Victoza og DPP4-hæmmere som Januvia fra Merck. En af grundene til, at han mistænker lægemidlerne for at kunne give kræft, er, at han mener, lægemidlerne har en vækstfremmende effekt på de celler, hvor der er trykknapper.

At lægemidler som Victoza har en vækstfremmende effekt er også noget, myndighederne er opmærksomme på. Det viser den gennemgang, som Berlingske har lavet i samarbejde med British Medical Journal (BMJ) af det materiale, som Novo Nordisk og andre selskaber har indsendt til blandt andet de europæiske myndigheder i forbindelse med godkendelsen.

Butler sammenligner lægemidlernes effekt med den, østrogen har på nogle typer af brystkræft og prostatakræft.

Mads Krogsgaard Thomsen er enig i, at ethvert lægemiddel, inklusive Victoza, kan have vækstfremmende effekter. Men det kræver, at der er en trykknap til stede, som lægemidlet kan aktivere og dermed få cellen til at vokse på forkert vis, altså et bevis, som kæder »morderen« til gerningsstedet.

»GLP1 (som Victoza, red.) kan sagtens være vækstfremmende, hvis der er en receptor til stede. Det er der i de såkaldte betaceller i bugspytkirtlen, som producerer insulin, og der er også en trykknap oppe i hjernen, som siger, at man skal stoppe med at spise. Men der er ikke receptorer, hverken i de normale celler eller kræftceller, som man har fundet, uanset hvor i bugspytkirtlen de er fundet,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det gør han på baggrund af nye data, som selskabet fremlægger på mødet i USA. Novo Nordisk har nemlig udviklet sin helt egen, nye teknik til at finde receptorerne, som ifølge Mads Krogsgaard Thomsen er langt mere følsom end den teknik, som forskere, inklusive Peter C. Butler, verden over har brugt det seneste årti eller mere.

Resultaterne bliver præsenteret på mødet i USA torsdag eftermiddag og vil formentlig vække debat.

Netop spørgsmålet om, hvor der findes GLP1-trykknapper i bugspytkirtlen – ud over på de insulinproducerende celler – er i øjeblikket stærkt omdiskuteret i videnskabelige kredse.

Forskere kan afprøve Novos teknik

Mads Krogsgaard Thomsen oplyser, at forskere, der har et fornuftigt formål med det, vil kunne få lov at bruge selskabets nye teknik, men han kan ikke svare klart på, om det også gælder Peter C. Butler.

»Jeg ville allerhelst overlade det til videnskabeligt baserede, objektive institutioner som det amerikanske institut for kræftforskning, NCI, hvor man ville være sikker på, at det var drevet af ren objektiv videnskab og ikke ført efter en forudbestemt dagsorden,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Ud over at præsentere den nye teknik, som Novo Nordisk mener kan være med til at bevise, at Victoza ikke er »morderen«, hvis der er en øget risiko for kræft i bugspytkirtlen, fremlægger selskabet op mod 50 powerpointsider, som samler ny og gammel viden om Victoza og lægemidlets påvirkning af bugspytkirtlen hos dyr og mennesker. Præsentationen er klausuleret til torsdag eftermiddag.

»Vi har været inde og kigge alt igennem og har lavet en række nye analyser, og bundlinjen er, at vi ikke kan se et eneste tegn på, at Victoza skulle kunne give kræft i bugspytkirtlen, hverken i dyreforsøg, i vores forsøg med mennesker eller i den overvågning, vi har haft af lægemidlet, efter at det er blevet godkendt,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

»Vi har en numerisk ubalance, når det handler om tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen i nogle kliniske studier, men ikke i vores sikkerhedsdatabase, og kan derfor hverken afvise eller bekræfte en årsagssammenhæng. På kræft i bugspytkirtlen er vi helt rene. Og så ser vi ikke GLP1-receptorer på de diskuterede celler i bugspytkirtlen, så jeg mener ikke, der kan være diskussion om Victozas sikkerhed baseret på al denne evidens,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, der samtidig hæfter sig ved, at de amerikanske lægemyndigheder på førstedagen af mødet i USA udtalte, at det eneste, der med sikkerhed kan fastslå, om der er bivirkninger i bugspytkirtlen ved diabetesmidlerne, er store, fremadrettede befolkningsundersøgelser.

Her fremlægger Novo Nordisk resultaterne af den første af slagsen om Victoza på mødet, igen med positive resultater set med Novo Nordisks øjne.

Alt i alt føler Mads Krogsgaard Thomsen sig sikker på, at Victoza ikke har problemer.