Novo-topchef ser stor betydning af »patent-ja«

Patentdomstolen er i Novo Nordisks øjne ikke alene i sig selv en fordel, men kan også sætte skub i global harmonisering af patentregler. En afgørende frihandelsaftale mellem EU og USA kan også blive påvirket.

Novo-topchef Lars Rebien Sørensen og patentchef Lars Kellberg håber kraftigt på, at danskerne stemmer ja til en ny patentreform, som vil gøre livet markant lettere for Novo. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke altid let at få Lars Rebien Sørensen, topchef for landets mest værdifulde selskab Novo Nordisk, i tale. Men folke­afstemningen 25. maj om patentreformen ligger i den grad Novo-topchefen på sinde.

Novo Nordisk er ikke alene en varm fortaler for et »ja«. Lars Rebien Sørensen ser også et ja som en nødvendighed for yderligere global harmonisering af patentregler – og i sidste ende også for, at EU og USA kan komme nærmere en frihandelsaftale, der vil være en meget stor fordel for Novo Nordisk.

»Vi går generelt ind for mere ensartede regler globalt, og i det lys er patentreformen også et skridt i den rigtige retning. Selv om et fælles verdenspatent næppe kommer i min tid, kan patentreformen sætte skub i yder­ligere harmonisering af patentregler globalt,« siger Lars Rebien Sørensen.

Han mener også, at den aktuelle krise mellem Vesten og Rusland viser, hvor vigtigt det er at stå sammen i EU.

»Samarbejdet og sammenholdet i Europa er langt vigtigere, end om Danmark er med i euroen eller ej. En verden med Danmark uden for EU er utænkelig for mig,« siger Lars Rebien Sørensen.

Et nej vil sætte ting i stå

Den helt store ting vil ifølge topchefen være, hvis det en dag lykkes for EU og USA at få udarbejdet en transatlantisk frihandelsaftale. Også her er folkeafstemningen om patent­reformen vigtig.

»Det ville være af stor værdi for os. Det kræver som minimum, at der er enighed i EU om, hvad der skal arbejdes for. Et nej til patentreformen vil være en blodtud, der vil gøre andre store fremskridt som f.eks. en frihandelsaftale meget svær,« mener Lars Rebien Sørensen.

En frihandelsaftale har dog lange udsigter, da der er mange knaster, som det ikke bliver nemt for EU og USA at få fjernet. Netop medicinalområdet er en af de store udfordringer, hvor lægemiddel­myndighederne i EU og USA ser forskelligt på flere ting. Det mærkede Novo Nordisk hårdt på egen krop, da de amerikanske lægemiddelmyndigheder sidste år afviste det store insulinhåb Tresiba, selv om de euro­pæiske myndigheder havde sagt god for en tilladelse til at sende midlet på markedet. Det til trods ser Lars Rebien Sørensen tegn på, at myndighederne arbejder mere sammen.

»Der sker ting med samarbejdet på det regulatoriske område mellem EU og USA, men der er stadig betydelige forskelle på f.eks. lægemiddelmyndighederne, som vi også har mærket. Amerikanske GMO-produkter (genetisk modificerede produkter, red.) er en anden knast, som gør ondt i EU. Det er svært, men vi må arbejde for det, og så kommer der forhåbentligt en frihandelsaftale på et tidspunkt,« siger han.

Burde ikke være folkeafstemning

Topchefen mener slet ikke, at spørgsmålet om patentreformen burde have været sendt til folkeafstemning.

Ifølge Lars Rebien Sørensen er det alt for teknisk og kompliceret og mere et spørgsmål for specialister.

»Det burde have været klaret med fem sjettedeles flertal i Folketinget, og det ligner taktisk, politisk spil at kræve en folkeafstemning. Jeg tror, at der er massiv opbakning fra de folk, som har berøring med patenter. Jeg håber, at den danske befolkning lytter til dem i stedet for at gøre det til en afstemning om generel utilfredshed med EU,« siger han.

Topchefen kan glæde sig over, at næsten en tredjedel af vælgerne i weekendens Gallup-måling svarer, at de vil stemme ja, mens yderligere knap en tredjedel svarer, at de hælder mod at stemme ja.

Der tegner sig dermed et flertal for et »ja«, som også andre målinger har vist.

Det er Dansk Folkeparti og Enhedslistens i alt 34 mandater i Folketinget, der er årsag til folkeafstemningen om patentreformen. Patentdomstolens domme har nemlig direkte effekt i Danmark, og dermed er der tale om suverænintetsafgivelse. Det kræver fem sjettedeles flertal i Folketinget eller en folkeafstemning.

Blandt »nej«-argumenterne er, at der ikke er behov for mere europæisk integration, at patentbeskyttelsen bliver for stærk, at såkaldte patentspekulanter kan udnytte systemet, samt at der ingen kontrol bliver med patentdomstolen, som hverken vil være underlagt EU-Domstolen eller nationale højesteretter.

De argumenter preller af på Lars Rebien Sørensen.

»Det er næsten umuligt at finde noget negativt ved patentreformen. Det bliver administrativt lettere og billigere kun at skulle søge ét sted, og formentlig giver den specialiserede domstol en mere kompetent håndhævelse af patenter. Det kan kun være godt for os,« siger topchefen.

Han mener også, at det nye system vil være en stor fordel for små virksomheder, som kan have svært ved at håndtere den store maskine i mange lande, som systemet er i dag.