Novo spenderer 1,6 mia. kr. på flytning

Novo Nordisk rykker sit nordamerikanske hovedkvarter knap fem kilometer og bruger godt 1,6 mia. kroner på projektet.

Novos hovedkvarter i New Jersey. PR-foto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Novo Nordisk høster ros for flytningen af sit nordamerikanske hovedkvarter, der skal rykkes knap fem kilometer. Aftalen er den største, der er indgået på ejendomsmarkedet i staten New Jersey i år.

Såvel borgmester som guvernør glæder sig over, at Novo har besluttet sig for at blive i staten og spendere 1,6 mia. kroner på flytteprojektet. Det store arbejde med at få det 770.000 kvadratmeter store hus renoveret vil skabe 500 jobs, og det første spadestik bliver taget til september.

"Novo Nordisks beslutning om at beholde hovedkvarteret i Plainsboro og flytte over i nye bygninger er positive økonomiske nyheder for staten," siger Chis Christie, der er guvernør i New Jersey, ifølge den lokale avis på nettet, Central Jersey.

Ifølge formanden for Novo Nordisk Jerzy Gruhn betyder den lille forandring i afstanden samtidig, at medicinalselskabets 1200 ansatte på stedet ikke bliver synderligt berørt.

""Denne beslutning afspejler Novo Nordisks vækst i USA samt vores indsats med at levere de bedste behandlinger til diabetespatienter og deres behandlere," siger Gruhn.

Novo venter at tage det nye hovedkvarter i brug i foråret 2013.