Med et greb i lommen til omkring 450 millioner kroner har Novo Holdings, storaktionær i Novo Nordisk, sikret sig en bid af et britisk biotekselskab, der jagter fremtidens behandling mod sygdomme som cancer, blødersygdomme og Parkinsons med genterapi som våben.
Den store fordel med genterapi er, at det er en benhandlingsform, der reparerer på medfødte sygdomme ved at erstatte et ødelagt DNA med et andet. Derfor bruger den globale medicinalindustri enorme summer inden for det felt, da potentialet er, at celle- og genterapi kan helbrede alvorligt syge mennesker.
På det vigtige amerikanske marked findes der lige nu blot to godkendte genterapi-behandlinger. Det schweiziske selskab Novartis fik for få dage siden tilladelse til at sende midlet Zolgensma, der er en genterapi mod en særlig form for muskelsvind hos spædbørn, på markedet i USA.
Den nye medicin er samtidig verdens dyreste, da en behandling i USA ifølge Financial Times koster omkring 14 millioner kroner.
De amerikanske sundhedsmyndigheder forventer at godkende ti til 20 andre genterapier inden udgangen af 2025.
Ved at investere godt 450 millioner kroner i biotekselskabet Oxford Biomedica er Novo Holdings nu kommet med om bord inden for det forskningsfelt. Oxford Biomedica er et såkaldt spin out fra University of Oxford, der de seneste tre år er blevet rangereret som verdens bedste universitet.
Universitetet i Oxford er samtidig Storbritanniens ældste og er notorisk kendt for at udklække skarpe hjerner. Det britiske elite-universitet har haft hele 27 britiske premierministre som studerende, mens også 50 nobelprisvindere og over 100 OL-medaljevindere har haft deres gang på det prestigefyldte universitet.
I kølvandet af Novo Holdings' investering i Oxford Biomedica stiger det britiske biotekselskabs aktie med godt otte procent. Oxford Biomedica har en markedsværdi på omkring 4,4 milliarder kroner.
Det britiske selskab samarbejder med en lang række større medicinalselskaber som eksempelvis Novartis, Sanofi og Boehringer Ingelheim og har omkring 430 ansatte.
