Novo-penge er en blåstempling

Biotek-virksomheden Acesion er kommet et skridt foran mange andre biotekselskaber ved at få Novo Seeds med om bord som investor.

Foto: Claus Bech. Acesion Pharma er et nyt biotekselskab startet på resterne af Neurosearch.
Læs mere
Fold sammen

Blandt de biotekselskaber, som er etableret siden 2008, har en trejdedel Novo Seeds med som investor. Trækker man de biotekselskaber som er mindst aktive, defineret som biotekselskaber med et underskud på mindre end en halv million kr., drejer det sig om mere end halvdelen.

Flere af selskaberne har til huse i forskerparken Cobis på Nørrebro, tæt ved Københavns Universitet.

Et af dem er Acesion, som blev etableret i 2011 som et spinout fra det nu snart lukkede biotekselskab Neurosearch.

Hos Neurosearch havde en lille gruppe forskere udviklet stoffer, som så ud til at virke mod hjertearytmi eller atrieflimren.

Investor med vigtig know how

I forbindelse med nedskæringerne i Neurosearch stiftede forskerne Ulrik Sørensen, Morten Grunnet, Bo Bentzen, Jonas Diness Acesion Pharma, som videreførte projektet, med Novo Seeds og Seed Capital som investorer.

For Acesion har det været afgørende at få Novo som medinvestor.

»For det første er det en blåstempling af business case og team. For det andet har Novo know how og et rigtig godt omdømme. Det har jeg kunnet mærke, når vi har været ude til partnering-møder. Det er lettere at få potentielle partnere i tale, fordi vi har Novo som investor. Novo er kendt over hele verden og dermed i sin egen katagori inden for biotek,« siger Ulrik Sørensen.

I lighed med de fleste andre nystartede danske biotekselskaber har Acesion kun få ansatte, fire forskere fra Neurosearch og nu seks ansatte.

Selskabet lejer sig ind på laboratorier på Københavns Universitet, mens en stor del af arbejdet oursources.

Selskabet tester netop nu sine stoffer i celler og dyremodeller, og det går rigtig godt, fortæller Ulrik Sørensen.

Men der går stadig tre til fire år, før selskabet er klar med en lægemiddelkandidat, der kan testes i mennesker.

»Vi har valgt en strategi, hvor vi i første omgang går efter at udvikle en akut behandling af atrieflimmer, hvor man skal bruge vores lægemiddel som et alternativ til f.eks. elektrochok. En fordel ved den strategi er, at vi ikke behøver teste det i så store forsøg i mennesker, når vi når dertil. Vi håber så at finde et farmaselskab, som er interesseret i at teste stoffet i en bredere patientgruppe og i en kronisk behandling,« forklarer Ulrik Sørensen, som mener, at den strategi har været med til at gøre selskabet interessant for Novo og Seed Capital.