Novo opfordrer til at forlænge forskerskatteordningen

Novo Nordisk ønsker at ændre forskerskatteordningen, så den er gældende i længere tid end de nuværende fem år.

Novo Nordisk ønsker at ændre forskerskatteordningen, så den er gældende i længere tid end de nuværende fem år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Novo ser gerne, at ordningen, som giver visse forskere en skattesats på 26 pct., kommer til at gælde i otte-ti år for at være bedre i stand til at trække mere international forskningskraft til Danmark og desuden fastholde den i længere tid.

Det skriver Dagbladet Børsen.

»Danmark er ikke lønførende, så det er ret vigtigt, når man kommer hertil, at man kan få en lavere skat (...) Mit perspektiv er lidt, at de her medarbejdere, vi taler om, er nogen, der ser verden som deres arbejdsplads, så de har et alternativ, som vi er oppe imod,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, koncerndirektør med ansvar for forretningsudvikling i Novo Nordisk.

Ifølge koncerndirektøren når de udenlandske forskere først fuld omgangshøjde efter tre år, og først efter fem år er de fuldt uddannede og integrerede. De fem år karambolerer altså med forskerskatteordningens ophør, og godt halvdelen af de ansatte med denne ordning smutter derfor videre efter skatteordningens udløb.