Novo og Lundbeck skyder med skarpt mod grønthøster

Regeringens grønthøsterbesparelser på uddannelsesområdet får det glatte lag af topfolk fra Novo Nordisk og Lundbeck. Også Dansk Industri er kritisk og siger, at sparemetoden umuliggør en strategi.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) kan næsten lige så godt vende den anden kind til. De to medicinal­selskaber Lundbeck og Novo Nordisk sender så kras kritik mod ministerens spareplan for universiteterne, at der skal mere end et kaffemøde til at forsone parterne.

Både Lundbeck og Novo Nordisk er dybt afhængige af at have adgang til medarbejdere i international topklasse, hvis de to medicinalselskaber skal klare sig i den globale konkurrence.

I de to virksomheders stræben efter at få fingrene i veluddannede unge på højeste niveau kommer regeringens milliardstore spareplan for de videregående uddannelser som en ubehagelig over­raskelse. Begge medicinalselskaber frygter, at besparelserne vil ramme kvaliteten i undervisningen.

Afhængige af dygtige medarbejdere

»Ud af de 6.000 mennesker, der arbejder med forskning og udvikling på Novo Nordisk, er det jo stadig sådan, at næsten fire femtedele befinder sig i Danmark. Vi er dybt, dybt afhængige af gode uddannelser på alle niveauer – professionsbachelorer og akademikere,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er forskningsdirektør hos Novo Nordisk.

Det samme gør sig gældende for Lundbeck, der har omkring en tredjedel af sine medarbejdere i Danmark. Det er absolut kritisk, at vi har adgang til særdeles veluddannede unge inden for en lang række områder, lyder der fra Lundbecks forskningsdirektør, Anders Gersel Pedersen.

»Hvis vi skal bevare vores strategiske og intellektuelle placering i København, er det afgørende, at vi kan få dygtige medarbejdere. Der må vi jo erkende, at det er noget lettere at få fat i folk, som i forvejen er bosat her i landet, end det er at få lokket amerikanere, kinesere og franskmænd til København. Hvis vi skal kunne blive her og være konkurrencedygtige, skal vi have et konkurrencedygtigt rekrutteringsgrundlag,« siger forsknings­direktøren fra Lundbeck.

Både Anders Gersel Pedersen og Mads Krogsgaard Thomsen anerkender, at der kan findes områder på universiteterne, hvor det er muligt at spare penge, men begge direktører afviser regeringens grønthøstermetode som en gangbar model.

Det samme gør Dansk Industris underdirektør, Charlotte Rønhof. Hun anerkender dog regeringens præmis om, at kassen er tom.

»Vi mener dog, at man bør gå en anden vej end at skære efter grønthøstermetoden. Hvis man bare bruger grønthøsteren, frasiger man sig muligheden for at lægge en overordnet strategi. Med grønthøstermetoden bliver det svært at undgå at skære i undervisningen på mange institutioner,« siger Charlotte Rønhof.

Regeringen skal prioritere

Fortællingen om, at riget fattes penge, køber Anders Gersel Pedersen hos Lundbeck ikke. Ifølge ham drejer det sig nærmere om, at regeringen ikke udviser lederskab og tør foretage de nødvendige prioriteringer.

»Vi har et land med et kæmpestort offentligt budget. Riget fattes ikke penge. Vi mangler derimod nogen, der kan dirigere pengene derhen, hvor vi gerne vil have dem. Hvis man ikke har mod til at satse på de områder, som, man mener, er de væsentligste for landet ikke bare i øjeblikket, men også over en længere periode, er man ikke en strategisk iscenesætter, så er man bare en administrator,« siger Anders Gersel Pedersen.

Han beskylder regeringen for at være mere optaget af at foretage administration frem for at udtænke langtidsholdbare visioner.

»Så kan man sige: Har man så en regering, der i virkeligheden bare er en midlertidig administrator af et eller andet budget. Eller har man nogen, der har et perspektiv eller en vision for, hvad de vil med landet,« siger Lundbeck-direktøren.

Når regeringens grønthøster bliver sluppet løs på de videregående uddannelser til næste år, kører den direkte ind i en universitets­verden, som føler, at der i forvejen er skåret helt ind til benet med årelange besparelser på taxameterbevillinger. Over de seneste fem år er tilskuddet pr. studerende i gennemsnit faldet fra 77.400 kroner til 69.200 kroner, hvilket svarer til et fald på over ti procent.

Den uafhængige tænketank DEA, der arbejder for at fremme viden om investeringer i uddannelse, forskning og innovation, pegede i en rapport tilbage fra 2010 på, at Danmark er sakket bagud med investeringer i uddannelse sammenlignet med andre OECD-lande.

Rapporten konkluderede blandt andet, at Danmark i 2002 brugte næstflest penge på universiteterne blandt medlemslandene, mens vi blot fire år senere var dumpet ned på en syvendeplads.

Kunkurrencedygtig uddannelse

En af hovedkonklusionerne var, at der skulle op mod 2,2 procent af landets BNP til i yderligere finansiering for at bevare et internationalt konkurrencedygtigt uddannelsessystem i Danmark.

Universiteterne kan nu i stedet risikere en dobbelt spareøvelse, da regeringen ud over grønthøsterbesparelser også har planer om at reformere taxametersystemet. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra juni.

Hos Novo Nordisk har Mads Krogsgaard Thomsen dog ikke fantasi til at forestille sig, at begge sparekrav kan lande samtidig.

»Jeg håber at kunne tage det for givet, at man ikke både kan komme med absolutte besparelser og derefter forringe taxameter-ordningen. Det ville jo være et et-to stød, som kan være svært at overleve på en ansvarlig måde,« siger han.

På den lidt længere bane frygter Mads Krogsgaard Thomsen, at sparekrav på spare­krav kan dræne universiteterne for dygtige undervisere.

»Vi taler om, at det skal være attraktivt at være skolelærer, fordi vores børn skal have en god folkeskoleuddannelse. På samme måde skal det være attraktivt at være universitetsansat. Det skal jo ikke være sådan, at de bedste lektorer og professorer til sidst alle tager ud til Novo Nordisk, fordi der er bedre vilkår og mere stabilitet. Så ender det jo med, at jeg har alle de gode medarbejdere, mens det virkelig, virkelig dygtige videnskabelige personale slet ikke orker at sidde tilbage i universitetsverdenen. Det ville være meget uheldigt,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

I år er det præcis ti år siden, at den tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen for alvor satte fart under tankerne om, at de danske universiteter skulle kunne måle sig med de bedste i verden.

Det skete med oprettelsen af Globaliseringsrådet, der med flere toneangivende erhvervsfolk som deltagere, blev samlet for at rådgive regeringen i kampen om at blive et førende vækst- og videnssamfund.

Globale tanker skal fastholdes

Novo Nordisk-direktøren opfordrer regeringen til at fastholde tankegodset fra dengang og advarer imod at lade det drukne i kortsigtede besparelser.

»Der kom mange gode tanker ud af Globaliseringsrådet og de efterfølgende initiativer. Jeg synes, at det er væsentligt, at man ikke sætter det gode arbejde, der er pågået de seneste ti år, over styr. Det kan man hurtigt gøre, hvis man laver alt for kortsigtede optimeringer inden for et område, som er kritisk vigtigt for Danmarks fremtid. Hvis man skaber manglende motivation og ustabilitet på en læreanstalt, ender det med, at folk ikke vil være med længere. Og så tager det mange, mange år at bygge op igen,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) ønskede torsdag ikke at forholde sig til kritikken af regeringens spareplaner.