Novo og den store statskasse

Erhvervskommentator på Berlingske Business, Jens Chr. Hansen, stiller de kritiske spørgsmål til udmeldingerne fra Novo Nordisk.

Jens Christian Hansen. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Novo Nordisk er dansk erhvervslivs stolthed. En bragende flot virksomhed, som pynter på det nationale regnskab og gør os stolte i udlandet. Imaget er i top. Budskaber og signaler fra Novo-toppen vejer tungt, og det gør, at man risikerer at blive beskyldt for landsskadelig virksomhed, hvis Novo modsiges.

Men selvfølgelig kan man – og skal man – stille relevante og kritiske spørgsmål til udmeldingerne fra Novo Nordisk. Mon ikke også Novo-toppen har forståelse og respekt for det.

Anledningen er regeringens planer om at skære i bevillingerne til den offentlige forskning. En besparelse på otte procent – 1,4 mia. kr. I en kronik i Berlingske advarer Novo Nordisks forskningschef Mads Krogsgaard Thomsen sammen med direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov, om at nedskæringer i den offentlige grundforskning koster tab af penge og arbejdspladser i Danmark. Det offentlige skal spare, bare ikke på forskningen, lyder budskabet med en slet skjult trussel om, at Novo Nordisk i givet fald overvejer at flytte flere job til udlandet.

Det er et legitimt synspunkt, at Novo, der er sat i verden for at tjene penge til sine aktionærer, forsøger at hive flest mulige statskroner til sin egen branche og dermed skabe de bedste rammer for sig selv og sin virksomhed. Men den store statskasse har nu engang kun de penge, som skatteborgere putter i den, og derfor er det politikernes kedelige ansvar at prioritere. Det er og bliver upopulært at prioritere på et så følsomt felt som sundhedsområdet, der har at gøre med liv og død. Krogsgaard fremhæver, at hvis danske virksomheder skal kunne matche og komme et mulehår foran konkurrenterne i udlandet, skal grundforskningen for statens midler være på et højt niveau og give virksomhederne adgang til den absolut nyeste viden.

Den offentlige forskning i Danmark andrager 22 mia. kr., mens Novo Nordisk i 2014 brugte 14 mia. kr. på forskning og udvikling i den 7.000 mand store forsknings- og udviklingsafdeling. Rigtig mange af disse job er i Danmark. På fem år har Novo Nordisk øget denne konto fra 9,6 til 14 mia. kr., en 45 procents stigning. I samme periode er Novo Nordisks nettoresultat vokset fra 14 til 27 mia. kr. – en stigning på 92 procent, og over den samme femårsperiode er Novos aktiekurs næsten firdoblet. Det har altså hidtil været en aldeles glimrende forretning for Novo Nordisk at drive virksomhed i Danmark, og Novo-aktien er blandt de stærkest stigende sundhedsaktier i verden.

Der er forskel på den offentlige grundforskning og den kommercielle forskning i de private virksomheder. Men hvorfor i grunden? Kunne man forestille sig, at en nedbrydning eller en nytænkning af de historisk klare skillelinjer mellem offentlig og privat forskning kunne give mere, både til staten og til de private virksomheder? Det er en holdningsmæssig farlig vej at træde, jeg ved det, men man kunne vel godt komme lidt længere end i dag ved at gøre op med den berøringsangst, der er mellem offentlig og privat forskning.