Novo Nordisks onde ånd

Få læger og universitetsforskere tør tale medicinalindustrien midt imod. Færre har styrken til at stå fast. Peter Butler fra University of California er en af dem. Den amerikanske læge og forsker spiller en central rolle i afdækningen af mulige kræftrisici ved diabetesmidler fra Novo Nordisk og Novo-konkurrenter. Er han kværulant eller whistleblower?

Ærlig, stædig, lynende intellegent og dygtig, karismatisk og flamboyant. Det er store ord, både tilhængere og modstandere bruger i karakteristikken af Peter Butler, der ikke frygter kampen mod medicinalselskaberne.
Læs mere
Fold sammen
Det er svært at opstøve fagfolk både herhjemme og i udlandet, der vil udtale sig kritisk om Danmarks førende medicinalvirksomhed, Novo Nordisk, og andre medicinalvirksomheder på diabetesområdet. Mange læger og forskere er afhængige af et tæt samarbejde med selskaberne om forskningssamarbejde eller medfinansiering af undersøgelser. Og de forskere, der vover at lufte deres bekymring over mulige bivirkninger ved et nyt lægemiddel, kan risikere hård kritik, mistænkeliggørelse og juridiske stormangreb.

Derfor kræver det en helt særlig person at stille sig op mod diabetesindustrien.

Professor Peter Butler har det, der skal til. Både hvis man skal tro modstandere og støtter.

Ærlig og stædig

Den britisk fødte læge, der leder Larry Hillblom Islet Research Center ved University of California i Los Angeles, arbejder på sjette år på at komme tættere på et svar, om midler som Novo Nordisks milliardsælgende Victoza kan føre til betændelse i bugspytkirtlen og fremme udviklingen af den sjældne, men livstruende bugspytkirtelkræft.

Det har ikke gjort ham populær i diabetes-industrien.

Faglige meningsfæller betegner Peter Butler som ærlig, men også stædig, karismatisk og flamboyant.

»Han er en, der tør stå op og forfølge en sag. Fysisk er han også stor og stærk, og han stikker ikke op for bollemælk,« lyder en beskrivelse fra professor Niels Møller fra Aarhus Universitetshospital, der kender Butler fra tidligere samarbejde.

Selv hans nuværende kritikere må give ham roser med på vejen. En meget dygtig og lynende intelligent mand, der har lavet fantastiske studier, lyder nogle af skudsmålene. Men han er også speciel, lidt af en bølle, der kan finde på at tage et ekstremt synspunkt, fordi han synes, det er sjovt. Peter Butler er karismatisk og flamboyant.

»Der er ikke ret mange af os, der egentlig forstår, hvorfor han er så elektrisk omkring det her,« har professor Jens Juul Holst fra Københavns Universitet tidligere sagt til Berlingske. Holst har været tæt involveret i udviklingen af Novos Victoza.

Diabetesekspert og pensioneret professor Edwin Gale fra University of Bristol i England konstaterer, at Butler ikke tidligere har kørt enkeltsager mod industrien og understreger, at Butler i en årrække var redaktør af det fremmeste specialtidsskrift med fokus på diabetes, nemlig Diabetes udgivet af den amerikanske diabetesforening.

»Alle, som kender ham, vil forstå, at den dummeste ting, en virksomhed kunne gøre var at bede ham holde mund. Hvis de havde samarbejdet med ham fra begyndelsen, som han tilbød, ville de ikke være havnet i den situation, de er i nu,« siger Edwin Gale, der selv har ført kampagner for bedre sikkerhed ved diabetesmedicin.

Blank afvisning afra virksomhederne

Situationen er den, at medicinalvirksomhederne og Peter Butler og hans støtter står i hver sin lejr. Medicinalvirksomhederne afviser blankt tegn på alvorlige bivirkninger, mens Peter Butler fastholder, at de skal undersøges nærmere.

Peter Butler har gennem seks år på forskellig vis fundet forskellige tegn på, at de populære lægemidler, som bruges af millioner af patienter, kan give alvorlige sygdomme i bugspytkirtlen. Men det til trods kan ingen, heller ikke Peter Butler, endegyldigt slå fast, om disse lægemidler ultimativt koster menneskeliv på grund af kræft i bugspytkirtlen. Eller om lægemidlerne ultimativt klarer frisag. Men der er tegn på det, også i myndighedernes egne databaser.

Debatten om bivirkningerne var måske forblevet bag nedrullede gardiner, hvis ikke den amerikanske medicinalgigant Merck havde stoppet et samarbejde med netop Peter Butler. For modsat hvad man kunne tro, har Butler i mange år arbejdet sammen med industrien, også med Novo Nordisk.

På sporet i 2008

En kortlægning af forløbet, som Berlingske har lavet i samarbejde med British Medical Journal (BMJ), viser, at Peter Butler og hans team på universitetet i Californien blev ledt på sporet allerede i 2008. Året før havde Merck henvendt sig til universitetet for at få undersøgt, hvordan diabetesmidlet Januvia påvirkede bugspytkirtlen hos forsøgsrotter med diabetes. Undersøgelsen gav foruroligende svar i form af uventede celleforandringer, og Peter Butler og hans hold tilbød at analysere Mercks egne resultater af forsøg på aber. Det tilbud tog Merck imidlertid ikke imod, og Butler og hans hold, der tæller hustruen Alexandra Butler, offentliggjorde selv rotteforsøgene i 2009, uden at det umiddelbart fik myndigheder til at reagere.

I stedet mødtes en sluttet kreds af industrifolk, forskere og de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) til et hemmeligt møde i forbindelse med den amerikanske diabetesforenings årlige kongres i 2009. Her blev Peter Butlers undersøgelsesmetoder draget i tvivl, rottemodellen blev betegnet som underlig, og adskillige deltagere foreslog ifølge BMJs oplysninger, at Peter Butlers undersøgelse aggressivt skulle forfølges for at vise, at hans resultater var falske.

Mødet havde tilsyneladende den ønskede effekt, for flere af formuleringerne fra mødet går den dag i dag igen, når Berlingske taler med virksomheder og forskere. Og rygtespredningen har også bredt sig i forskerkredse.

Mistænkeliggørelse

Diabeteslæge og professor Niels Møller har i lægekredse oplevet en mistænkeliggørelse af Peter Butler, når emnet om bivirkninger ved diabetesmidlerne er kommet på banen.

»Når jeg snakker med kolleger, har jeg indtryk af, at der er blevet malet et billedet af Peter Butler som en lettere utilregnelig og egocentrisk person, som bare er ude på at få sig selv i mediernes søgelys. Det kommer som sidebemærkninger eller ligger mellem linierne. Jeg tænker ofte, hvor kommer det fra? De kender ham ikke, så hvor skulle de vide det fra. Man får nemt det indtryk, at der bevidst har været rygtespredning og en taktik med at udnævne Peter Butler til en tvivlsom person. Man går efter manden i stedet for bolden og undlader at forholde sig til fakta,« siger Niels Møller, der ikke har grund til at betvivle Peter Butlers resultater eller hensigter.

Peter Butler var ikke inviteret til det hemmelige møde i den amerikanske diabetesforening, selvom han var redaktør af diabetesforeningens tidsskrift og manden bag den forskning, der skulle debatteres.

Butler fortsatte det, som hans kritikere i dag betegner som hans egen »dagsorden« mod diabetesmidlerne.

En analyse af indrapporterede bivirkninger ved diabetesmidlerne fra Butlers hånd blev forsøgt standset af bl.a. forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, fra Novo Nordisk. Krogsgaard benyttede lejligheden til at sammenligne Butler med den skandaleombruste læge, Andrew Wakefield, der på falskt grundlag havde kædet børnevacciner sammen med autisme.

Nye rotte- og museforsøg udført af Peter Butler blev også afvist, og dyremodellerne blev betegnet som mærkelige. Og i marts i år skabte Butler ravage med en analyse af bugspytkirtlen fra organdonorer, som har fået diabetesmidlerne. Butler fandt igen foruroligende resultater.

Undersøgelsen faldt sammen med at patienter og deres pårørende har indledt en række erstatningssager imod flere af producenterne, inklusive Novo Nordisk, ved en domstol i Californien.

Frem med det tunge skyts

I april kørte industrien så det tunge skyts frem mod Butler. Eli Lilly, som også er involveret i retssagerne i Californien, krævede, at Butler og flere af hans kolleger udleverer alt materiale, der på nogen måde relaterer sig til debatten om bivirkninger ved de berørte lægemidler. Det sker med henvisning til brug som bevismateriale i retssagen.

Berlingske har set udleveringskendelsen. Den er ekstremt omfattende, og da den også er fremadrettet og i øvrigt også omfatter al korrespondance med pressen, forhindrer den i et vist omfang Butlers muligheder for at korrespondere med omverdenen. University of California arbejder i øjeblikket på at få standset udleveringen.

Et af Eli Lillys krav er at se alle kvitteringer, herunder for betalinger fra advokatfirmaer. Det tyder på, at industrien forsøger at samle bevis for, at Butler skulle stå i ledtog med erstatningsadvokaterne, lige som Andrew Wakefields i sin tid gjorde.

Novo Nordisk er ikke involveret i udleveringskravet.

»Industrien bør (...) slet ikke konspirere om sådanne ting, ligesom jeg heller ikke bryder mig om, at forskergrupper konspirerer ud fra personlige agendaer,« skriver Mads Krogsgaard Thomsen, øverste forskningschef i Novo Nordisk, og uddyber med adresse til Peter Butler:

»Dagsordenen handler altid om at blive berømt for enten sin egen hypotese eller for at have reddet menneskeheden. De fleste har dog slet ikke formatet hertil, og så bliver det ofte forkrampet og fordrejet, især når hypotesen eller data ikke kan bekræftes af resten af det videnskabelige samfund.«

Edwin Gale mener, at Novo-chefen må have glemt, at folk gør upopulære ting, fordi de ønsker at beskytte patienterne mod mulige skader. Han afviser, at jagten på hæder og ære driver værket.

»Ingen, som kritiserer medicinalindustrien, gør det for sjov. Kun dem, der har været i situationen, ved, hvor ubehageligt, det er. Virksomhederne har en ekstraordinær magt og indflydelse og er som regel meget tæt allieret med alle ledende eksperter inden for deres interessefelt.«