Novo Nordisk skifter strategi i Tyskland

Novo Nordisk har skiftet strategi og lancerer nu alligevel sin nye insulin Tresiba på det besværlige tyske marked. Først om et år, ved Novo Nordisk om det var en god idé.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For trekvart år siden turde Novo Nordisk ikke lancere selskabets nye insulin Tresiba i Tyskland, fordi selskabet frygtede, at myndighederne ikke ville betale den forholdsvis høje pris, Novo Nordisk har sat på Tresiba. Men nu skifter Novo Nordisk kurs ansporet af en positiv modtagelse af Tresiba på andre europæiske markeder og tegn på opblødning i den ellers så stive tyske holdning til at betale for innovative lægemidler på diabetesområdet.

1. maj i år lancerede selskabet Tresiba på det tyske marked, der ifølge analyseinstituttet IMS er det tredjestørste i verden efter USA og Japan.

»Vi har fået så mange positive reaktioner på Tresiba i de lande, at vi synes, det også skal komme de tyske patienter til gavn. Samtidig har vi set tegn på, at de tyske myndigheder er ved at bløde op i deres holdning til ny medicin inden for diabetesområdet. Tidligere afviste de meget blankt innovation,« siger Jakob Riis, koncerndirektør med ansvar for marketing, Novo Nordisk.

I Tyskland kan medicinalvirksomheder lancere ny medicin til den pris, de ønsker, og får også i første omgang tilskud. Når medicinen er lanceret, indleder de tyske myndigheder en vurderingsproces for at finde ud af, om de skal blive ved med at give tilskud til medicinen.

Det er en beslutning, der bliver truffet inden for et års tid. Hvis myndighederne ikke vil give et højt nok tilskud, må medicinal­selskabet enten sænke prisen eller trække lægemidlet fra markedet, og dermed vil den tid og penge, der er investeret i at lancere produktet, være tabt.

I august sidste år var Novo Nordisks vurdering, at det ikke kunne betale sig at satse på en lancering af Tresiba. Det skete blandt andet efter, at konkurrenten AstraZeneca og den daværende partner, BMS, havde fået en negativ vurdering af den nye diabetestablet Forxiga, som, myndighederne ikke mente, bragte noget nyt til diabetikerne.

I december valgte AstraZeneca og BMS at trække Forxiga fra det tyske marked, fordi selskabet ikke kunne blive enige med den store tyske sygeforsikring GKV-Spitzenverband om, hvor stort tilskuddet til medicinen skulle være. I februar lykkedes det imidlertid partner at blive enige, og Forxiga kom alligevel på markedet.

»Det har fået os til at tro mere på, at vi kan løfte beviserne for, at Tresiba har noget nyt at tilbyde patienterne, og derfor har vi valgt at lancere og sætte os til forhandlingsbordet med de tyske myndigheder,« siger Jakob Riis, der dog fortsat betegner det som en satsning.

»Vi skal nu igennem et forløb, hvor myndighederne skal vurdere, om Tresiba udgør en tilstrækkelig stor forbedring for patienterne. Det er en proces, som kommer til at tage noget tid, og vi kan ikke udtale os om, hvad udfaldet bliver, og om Tresiba kan blive på markedet,« siger Jakob Riis.

Tresiba har kun været tilgængeligt i Tyskland i en lille måneds tid, og derfor er det for tidligt at sige noget præcist om, hvordan lanceringen er gået.

»Vi har fået en fin respons og forventer et godt optag, men, hvordan det kommer til at gå med salget her det første år, er svært at sige. Tyske læger er underlagt nogle budgetter, som skal sikre, at medicinudgifterne bliver holdt nede. Derfor er det ikke gratis for den enkelte læge at udskrive en ny medicin, og det vil lægge nogle begrænsninger på, hvor hurtigt et nyt middel bliver optaget på markedet,« siger Jakob Riis.

Tyskland, der er hjemsted for store medicinal­virksomheder som Bayer, Boehringer Ingelheim og Merck KGaA, volder ikke kun Novo Nordisk hovedbrud.

Inden for de seneste tre år er mindst seks nye lægemidler, inklusive Forxiga og Tresiba, ifølge Reuters blevet holdt ude af markedet, fordi virksomhederne ikke mente, at de kunne få et tilstrækkeligt højt tilskud.

I februar i år fik usikkerheden omkring prisfastsættelsen i Tyskland Deutsche Banks analytikere til at beskrive Tysklands 230 milliarder kr. store medicinalmarked som et »wild card«.

Det skete i bankens 2014-prognose for farmaindustrien.