Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Resultaterne fra det første kliniske fase 3a-studie af Semaglutid viser positive resultater, oplyste medicinalvirksomheden i en pressemeddelelse lørdag. GLP-1-analogen, der skal tages en gang ugentligt, forbedrer således blodsukkerreguleringen signifikant sammenlignet med placebo hos voksne med type 2-diabetes, der tidligere alene blev reguleret ved hjælp af diæt og motion. Studiet viste også, at voksne behandlet med Semaglutid reducerede deres kropsvægt mere i forhold til voksne, der fik placebo, og samtidig opnåede de større Hba1c-reduktioner.
Om lørdagen kom selskabet med endnu en god nyhed, der ligeledes skulle præsenteres på ENDO 2016, der er det amerikanske videnskabelige selskabs Endocrine Societys årskongres i Boston.
Resultaterne fra et klinisk studie, der sammenlignede Victoza (Liraglutid) og Sitagliptin, viser, at Victoza reducerer langtidsblodsukkeret hos voksne med type 2-diabetes bedre i forhold til fortsat behandling med Sitagliptin. Voksne, der skiftede til Victoza opnåede desuden signifikant større reduktioner i kropsvægten, end dem der fortsatte med Sitagliptin, og flere nåede målene om et HbA1c-niveau på 7 pct.
/ritzau/FINANS