Novo Nordisk overvejer fabrik i USA

Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Novo Nordisk pønser på at etablere en fabrik i USA. Den er tiltænkt produktion af det orale GLP 1-middel Semaglutid, oplyser medicinalkoncernens topchef, Lars Rebien Sørensen, i et interview med Bloomberg News.

Oralt Semaglutid er endnu i udviklingsfasen, og ifølge Novo-direktøren venter selskabet "snart" at træffe beslutning om at føre midlet ind i fase 3-test.

En fabriksetablering vil skabe en slags "naturlig hedge" i forhold til svingningerne i dollar, noterer Rebien og tilføjer, at der er stigende forventninger og pres på selskabet for at investere globalt i de markeder, hvor det har aktiviteter.

Langt hovedparten af Novo Nordisks midler til diabetesbehandling produceres i dag Kalundborg. I USA har Novo Nordisk dog en facilitet i New Hampshire til produktion af hæmofili-produkter, og selskabet har desuden en opfyldnings- og pankningsenhed i North Carolina.