Novo Nordisk kom øverst på vækstskamlen i 2013

Novo Nordisk satte samtlige store medicinalselskaber til vægs sidste år målt på omsætningsvækst. Det fremgår en opgørelse fra Bloomberg News.

Foto: JEAN-FRANCOIS MONIER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I et felt bestående af verdens 13 største farmavirksomheder var Novo det eneste selskab, der præsterede tocifret salgsvækst målt i dollar. Fremgangen blev på 10,4 pct. til knap 14,9 mia. dollar. Toer på listen blev Johnson & Johnson med 6,1 pct. til 71,3 mia. dollar, mens schweiziske Roche blev treer med en vækst på 4 pct. til 50,5 mia. dollar.

Generelt klarede de europæiske medicinalselskaber sig lidt bedre end de amerikanske. Årsagen er ifølge Bloombergs medicinalanalytiker Sam Fazeli, at de amerikanske selskaber er blevet ramt lidt hårdere af patentudløb på nogle af deres mest indbringende lægemidler.

I 2014 forudser de store medicinalselskaber kendt som "big farma" i gennemsnit lav til midt encifret vækst. Også her trækker Novo fra resten af feltet med en forventning om en salgsvækst på 8-11 pct. i lokal valuta i 2014.

Novo har dog også en del arbejde forude, før selskabet kan blande sig blandt de absolut største i branchen. Blandt de 13 selskaber, der ifølge Bloomberg har status af Big Pharma, er selskabet mindst målt på omsætning. Størst er Johnson & Johnson, der dog også rummer en lang række forretningsområder udover lægemidler, eksempelvis baby- og hudplejeprodukter.

Det største rene medicinalselskab er schweiziske Novartis med en omsætning på 57,9 mio. dollar i 2013.

/ritzau/FINANS