Novo Nordisk dropper samarbejde med amerikansk selskab

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk har besluttet at stoppe et samarbejde med det amerikanske selskab Zosano Pharma omkring udvikling af et mikronålesystem til GLP-1-analoger.

Foto: Linda Kastrup.
Læs mere
Fold sammen

Det skriver Zosano Pharma i en pressemeddelelse, hvori det amerikanske selskab henviser til, at det er Novo Nordisks beslutning.

Ifølge det amerikanske selskab skyldes det afbrudte samarbejde, at Novo Nordisk har valgt at prioritere anderledes, selv om der har været fremskridt, siden aftalen blev indgået i starten af sidste år.