Novo Nordisk-chef: Politikerne må prioritere

Der er behov for at prioritere flere midler til uddannelse af kandidater inden for sundheds- og naturvidenskab ved landets største universiteter. Ellers Danmark at tabe sin unikke internationale position inden for biomedicin og diabetes, advarer Novo Nordisks øverste forskningschef.

Novo Nordisks koncerndirektør for forskning med ansvar for forskning Mads Krogsgaard Thomsen, opfordrer til at investere i flere undervisere per studerende, men også i en styrkelse af grundforskningen, som vil være med til at styrke uddannelsen af ph.d.'erne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark står på en række parametre med én af de største biomedicinske klynger i verden. Samlet set har klyngen, der består af 83 virksomheder, skabt 67.300 job i Danmark.

Alene 14.000 er direkte ansat i Novo Nordisk. 6.500 er ansat i andre biotek- og medicinalvirksomheder, som Lundbeck, Leo Pharma, Bavarian Nordic, mens 46.800 er job skabt hos underleverandører til industrien. Det viser en analyse, Novo Nordisk har offentliggjort sammen med analysefirmaet Damvad onsdag.

Samtidig har Novo Nordisk regnet sig frem til at, selskabet alene vil skulle ansætte 6.000 nye medarbejder, heraf 3.000 i forskerstillinger, over de næste otte år, og at det vil skabe yderligere 15.000 job hos underleverandører.

De i alt 21.000 nye job er direkte eller indirekte er effekten af, at Novo Nordisk i de kommende år venter at forsætte med en vækst på omkring ti pct., sådan som selskabets viceadm. direktør Kåre Schultz for nylig forudså i et interview med Berlingske Business for nylig.

Spørgsmålet er imidlertid, om Novo Nordisks ambitioner om at vokse i Danmark kan føres ud i livet, hvis ikke der er politisk vilje til at hjælpe med at uddanne kvalificerede medarbejdere, mener Novo Nordisks koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling, Mads Krogsgaard Thomsen.

"Vi står med en vindersag, men det kan gå hen og blive en tabersag, hvis det danske samfund ikke kan levere de kandidater, der er behov for. Meget tyder på, at det kan blive et problem, hvis ikke man fra politisk hold øger indsatsen," siger Mads Krogsgaard Thomsen med henvisning til, at 70 pct. af de danske akademikere, Novo Nordisk i dag ansætter, kommer fra enten Københavns Universitet eller DTU.

Værst set det ud på det lægevidenskabelige områder, hvor der er ifølge Novo Nordisk og Damvads analyse er udsigt til direkte mangel på ny kandidater allerede fra om fem år.

Løsningen er ikke kun at optage flere nye studerende eller oprette lægeuddannelser på flere af landets mindre universiteter. Der er brug for det, Mads Krogsgaard Thomsen kalder en "rebalancering".

"To tredjedele af de danske universitetsstuderende vælger i dag en uddannelse, som ikke har noget med sundheds- eller naturvidenskab eller tekniske uddannelser at gøre. Det er et stort problem, som vi må gøre noget ved," siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Samtidig skal politikerne vise mod til at prioritere mellem universiteterne.

"Det nytter ikke noget, at vi løser en akut lægemangel ved at lade alle de små universiteter oprette en lægeuddannelse. Det vil gå ud over kvaliteten. I stedet bør man fokusere ressourcerne omkring de to store universiteter, København og Aarhus, som har erfaringen i at uddanne læger," siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Endelig er det vigtigt, at universiteterne får ressourcer til at ansætte flere undervisere.

"Novo Nordisk er meget afhængig af lokal produktion af akademikere af høj kvalitet. Men i de senere år, har der været meget fokus på kvantitet på uddannelserne. Der er kommet mange nye studerende ind uden at antallet af videnskabelige undervisere er fulgt med. I dag er vi oppe på 22 studerende per videnskabelig ansat. Det kan gå i folkeskolen, men ikke på en moderne videnskabelig uddannelse. Det går ud over kvaliteten," siger Mads Krogsgaard Thomsen, der ser en tilsvarende udvikling, når det gælder antallet af ph.d.-studerende per forsker.

Han opfordrer derfor dels til at investere i flere undervisere per studerende, men også i en styrkelse af grundforskningen, som vil være med til at styrke uddannelsen af ph.d.'erne.

Novo Nordisks ejer, Novo Nordisk Fonden, har over de senere år investeret milliarder i en række grundforskningscentre ved Københavns Universitet og DTU.

Det er ifølge Mads Krogsgaard Thomsen i dag en medvirkende årsag til, at dansk biomedicinsk forskning og ikke mindst diabetesforskningen er i absolut international topklasse, men forskerne på Novo Nordisk Fondens centre underviser ikke kandidatstuderende.

"Det er godt for forskningen og udviklingen af ny viden inden for det biomedicinske område, at fonde, som Novo Nordisk Fonden investerer i grundforskning, men det er politikerne og universiteterne, der har ansvaret for, at vi får uddannet nok kandidater af en tilstrækkelig høj kvalitet, og at vi får fordelt ressourcerne rigtigt mellem uddannelserne," siger Mads Krogsgaard Thomsen.