Novo Nordisk-konkurrent inden for vægttab- og diabetesmedicin Eli Lilly indgår samarbejde med selskabet bag ChatGPT OpenAI. 

Samarbejdet giver Eli Lilly mulighed for at udnytte OpenAIs generative kunstige intelligens til at opfinde nye såkaldte antimikrobielle midler mod resistente patogener. 

Det skriver Reuters.

Antimikrobiel resistens opstår, når bakterier, vira, svampe og parasitter ændrer sig over tid og ikke længere reagerer på medicin, hvilket gør infektioner sværere at behandle og øger risikoen for sygdomsspredning, alvorlig sygdom og død. 

I USA forekommer mere end 2,8 millioner antimikrobielle resistente infektioner hvert år. 

Eli Lilly-chef: Banebrydende

Og samarbejdet er et banebrydende skridt fremad i kampen mod denne voksende trussel, mener Diogo Rau, som er executive vice president samt chef for information og digitale tjenester hos Eli Lilly.

»Generativ ai åbner en ny mulighed for at fremskynde opdagelsen af nye antimikrobielle stoffer og udviklingen af skræddersyede, specialbyggede teknologier i kampen mod lægemiddelresistente patogener,« siger Diogo Rau i en pressemeddelelse.

Eli Lilly arbejder også med antibiotikaresistens gennem AMR Action Fund, der i 2020 fik tilført knap 700 millioner kroner fra den amerikanske medicinalvirksomhed. 

Eli Lilly anses som værende en konkurrent til danske Novo Nordisk. 

Den amerikanske virksomhed har ligesom Novo Nordisk et fedmemiddel ved navn Zepbound og et diabetesmiddel ved navn Trulicity.

Få dit »Business-overblik« hver morgen

Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse overblikket i din indbakke for at være opdateret.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig morgenfriske nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.