Novo investerer milliardbeløb i nyt bioteksamarbejde

Arkivfoto. Novo Nordisk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Novo Nordisk indgår samarbejde med amerikanske Dicerna Pharmaceuticals om opdagelse og udvikling af nye medikamenter til behandling af leverrelaterede hjertemetaboliske sygdomme ved hjælp af Dicernas Galxc-RNAi-platformsteknologi.

Det skriver Novo Nordisk i en meddelelse.

Som led i aftalen betaler Novo Nordisk upfront 175 mio. dollar til Dicerna, svarende til ca. 1,2 mia. kr., og den danske medicinalgigant foretager også en aktieinvestering på 50 mio. dollar, ca 338 mio. kr., i det Massachusetts-baserede amerikanske biotekselskab.

Samarbejdet sigter mod at skabe kandidater til lidelser som kronisk leversygdom, ikke-alkoholisk fedtlever (NASH), type 2-diabetes, fedme og sjældne sygdomme.

/ritzau/FINANS