Novo får opdateret indlægssedlen for Saxenda i USA

Foto: PAUL ELLIS.
Læs mere
Fold sammen

Novo Nordisk har fået opdateret indlægssedlen for vægttabsmidlet Saxenda i USA, oplyser medicinalselskabet i en pressemeddelelse.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt, at indlægssedlen suppleres med langtidsdata, der viser, at omkring halvdelen af patienter på Saxenda, der opnåede et vægttab på mindst 5 pct. efter 56 uger, fastholdt vægttabet i tre år.

Saxenda er det eneste vægttabsmiddel i pen på det amerikanske marked, som har fået langtidseffekten dokumenteret på indlægssedlen.