Novo-ejer advarer: USA snupper Europas guldæg
Den bedste forskning i Europa inden for medicin og bioteknologi lander på amerikanske hænder, fordi europæiske investorer og pensionskasser mangler risikovillighed.

Den bedste forskning i Europa inden for medicin og bioteknologi lander på amerikanske hænder, fordi europæiske investorer og pensionskasser mangler risikovillighed.

Den stenrige pengetank bag medicinalgiganten Novo Nordisk sender et opråb til EU om at slippe milliarderne fri, før USA og Kina snupper Europas guldæg.
Novo Holdings har sammen med en gruppe store europæiske venturefonde sendt et åbent brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og advaret om, at amerikansk kapital støvsuger kontinentet for den bedste forskning inden for medicin og bioteknologi, mens europæiske investorer og pensionskasser ofte blot må se til, skriver Finans.