Novo-bossen tilfreds med resultater og glad for studier

Topchef for Novo Nordisk Lars Rebien Sørensen er både tilfreds med årets første kvartal, men også med, at studier i den seneste tid har vist positive resultater med selskabets produkter.

Topchef for Novo Nordisk Lars Rebien Sørensen er både tilfreds med årets første kvartal, men også med, at studier i den seneste tid har vist positive resultater med selskabets produkter. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi er tilfredse med de resultater, vi har opnået i første kvartal af 2016, hvor både Victoza og Tresiba udviste betydelig vækst. Vi er også meget glade for de positive resultater af Switch-, Leader- og Sustain-studierne, som yderligere styrker den kliniske profil for Tresiba, Victoza og Semaglutid,« siger Lars Rebien Sørensen i regnskabet for første kvartal 2016.



Så sent som torsdag kom det frem, at selskabets nye langtidsvirkende GLP-1-analog, Semaglutid, i det seneste Sustain-studie har vist sig at reducere risikoen for hjerte-kar-tilfælde. Novo fortalte i den forbindelse, at det vil forberede godkendelsesansøgninger til i både USA og Europa.

Novo Nordisk

I mio. kr. 1. kvt. 2016 1. kvt. 2015 Ændr.
i pct.
Omsætning 27.212 25.200 8%
Driftsresultat 12.309 13.857 -11%
Nettoresultat 9.455 9.876 -4%
Egenkapital 37.284 32.108 16%
Antal ansatte 41.571 39.062 6%
Overskudsgrad 45,2 pct. 55 pct.

Hvad angår salget af diabetesmidlerne Victoza og Tresiba udviklede de sig dog en smule dårligere end analytikernes forventninger i første kvartal, fremgår det af regnskabet.



Salget af GLP-1-analogen Victoza steg til 4591 mio. kr. mod ventet 4669 mio. kr. blandt analytikerne ifølge Ritzau Estimates og 3957 mio. kr. i første kvartal sidste år.
Salget af Novos nye langtidsvirkende insulin, Tresiba, udgjorde 545 mio. kr. mod ventet 607 mio. kr. blandt analytikerne.