Novo A/S mister finansdirektør efter syv måneder

Bjarne Graven Larsen har fået nyt job og forlader Novo-selskabet.

Foto: Morten Germund. Finansdirektør hos Novo A/S, Bjarne Graven Larsen forlader virksomheden efter blot 7 måneder, idet han har fået et tilbud, han ikke kunne sige nej til. »Der er nogle forskellige hensyn, der gør, at jeg først senere vil kunne oplyse, hvilket job jeg kommer til at tiltræde, forklarer han.«
Læs mere
Fold sammen

Bjarne Graven Larsen ansættelse i Novo A/S kommer ikke til at kunne tælles i hele år.

Efter syv måneder som finansdirektør for Novo Nordisk Fondens holdingselskab har den tidligere ATP-direktør fået nyt job.

- Jeg har fået et tilbud, som jeg ganske enkelt ikke kunne sige nej til, siger han i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, hvor Bjarne Graven Larsen har fået job, men det oplyses, at han fortsætter i sin nuværende stilling "nogle måneder endnu".

- Der er nogle forskellige hensyn, der gør, at jeg først senere vil kunne oplyse, hvilket job jeg kommer til at tiltræde, forklarer han.

Novo A/S er ejet af Novo Nordisk Fonden og varetager blandt andet fondens ejerandele i de børsnoterede virksomheder Novo Nordisk og Novozymes, ligesom virksomheden har investeringer i en lang række andre virksomheder.

Selskabet vil nu lede efter en ny finansdirektør.

- Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med Bjarne Graven, som jeg gerne havde set fortsætte i mange år endnu. Bjarne har på kort tid leveret en stor indsats på en række vigtige områder, siger administrerende direktør Eivind Kolding.