Novo-aktien ryger i vejret

Oven på halvårsregnskabet er Novo Nordisk-aktien steget med 4 procent kun fem minutter efter fondbørsens åbning (opdateret 9:15)

Aktien handles fra morgenstunden til omkring kurs 610, og dermed rykker aktien tæt på sit hidtil højeste niveau i 2007.

Den toppede den 3. juli i 618 kr., mens det laveste niveau i 2007 var den 4. januar, hvor kursen lød på 465,50 kr.

I forhold til de danske C20 selskaber har Novo Nordisk-aktien gjort det godt i 2007. Novo-aktien er steget 26 procent siden årsskiftet, mens C20-indekset kun er steget med 16 procent.