Novo advarer om risici forbundet med insulinpenne

Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En række insulinpenne fra Novo Nordisk bør ikke udsættes for visse kemikalier som eksempelvis rengøringsmidler, da det kan få nogle af pennenes insulinpatronholdere til at revne eller knække.

Sådan lyder advarslen fra Novo Nordisk i en meddelelse, hvori det fremgår, at der er tale om erfaringer med et lille antal partier af insulinpennene NovoPen Echo og NovoPen 5.

»Novo Nordisk opfordrer folk med diabetes, der anvender en NovoPen Echo og/eller NovoPen 5 fra et af de berørte partier, til at erstatte patronholderen, da enkelte kan være blevet beskadiget,« skriver medicinalselskabet i meddelelsen.

Hvis patienter ligger inde med insulinpenne fra et af de berørte partier, så tilbyder Novo Nordisk en ny erstatning med en intakt patronholder.

/ritzau/FINANS