Norwegian truer med at flytte til Sverige

Giv os en lovændring, ellers flytter vi. Sådan lyder truslen fra flyselskabet Norwegian, der overvejer at ændre adresse til Sverige for at spare penge på en række forestående flyindkøb.

Foto: Scanpix. Norge følger ikke den såkaldte Cape Town-konvention som EU er i færd med at implementere. Og det er man godt gammeldags trætte af hos flyselskabet Norwegian.
Læs mere
Fold sammen
Norge følger ikke den såkaldte Cape Town-konvention som EU er i færd med at implementere. Og det er man godt gammeldags trætte af hos flyselskabet Norwegian.

Med konventionen vil Norweigan nemlig kunne spare rundt regnet 60 millioner norske kroner når selskabet frem mod 2014 skal købe 42 nye fly.

Og det får Norwegian-topchef Bjørn Kjos til at konkludere over for den norske avis e24.no, at hvis ikke der sker en lovændring, kan det bedre betale sig at flytte til et andet land, eksempelvis Sverige.

"Det løser sig nok"
Cape Town-konventionen har som mål at reducere kreditorernes risiko ved optag til lån af køb af løsøre, inklusiv fly.

Men i og med at Norge ikke følger konventionen vil Norwegian som skal optage lånet til sine nye fly hos amerikanske EX-Im Bank betale en garantiprovision på 0,55 procent af lånebeløbet.

Derfor har Bjørn Kjos ifølge e24.no kontaktet det norske justitsdepartement for at få en lovændring igennem.

”Det her løser sig nok til efteråret. Det ville være for dumt, hvis det ikke gjorde. Vi vil jo have norske flag på vores fly,” siger Kjos.