Norwegian-strejke fortsætter mandag

Norwegians ledelse og piloter er stadig ikke enige om en aftale, der kan sende flyene på vingerne.

Foto: Bax Lindhardt. Piloterne hos Norwegian strejker stadigvæk.
Læs mere
Fold sammen

Det betyder, at strejken fortsætter mandag, oplyser flyselskabet i en pressemeddelelse.

Norwegian oplyser, at cirka 25.000 passagerer vil blive berørt mandag som følge af aflysninger og forsinkelser på grund af pilotstrejken.

»Igen er indenrigstrafikken hårdest ramt. Et begrænset antal indenrigsflyvninger gennemføres i Danmark, mens næsten alle norske og svenske indenrigsflyvninger aflyses. De fleste afgange mellem de skandinaviske hovedstæder er også aflyst. Nogle få Europa-ruter aflyses, men derudover kommer ruterne mellem Skandinavien og USA og Skandinavien og Thailand efter planen til at afgå som normalt,« oplyser selskabet.

BNB