Norwegian-satsning truer SAS

Norwegians nyeste tiltag med langdistanceruter til New York og Bangkok er dårlige nyheder for hårdt pressede SAS, vurderer luftfartsanalytiker.

Foto: SCANPIX SWEDEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens konkurrenterne med Norwegian i spidsen varsler nye ruter og sågar helt nye flyselskaber, ser SAS ud til at være gået på tidlig sommerferie.

Det store skandinaviske flyselskab står handlingslammet tilbage, mens Norwegian er i færd med at stable langdistanceruter til New York og Bangkok på benene. Ifølge den svenske hjemmeside di.se vurderer aktieanalytiker i Danske Markets Johannes Møller, at situation i øjeblikket er alvorlig for SAS.

Læs også: Til New York for 1.500 kroner

"Det her er en væsentlig trussel. Hvis Norwegian begynder at flyve langdistance, kan det tvinge SAS tilbage på området, og det ville skabe negative effekter for andre aktiviteter," siger Johannes Møller til di.se.

SAS' topchef, Mats Jansson, vil ikke kommentere konkurrentens nye tiltag.

1.500 kroner realistisk

Norwegians administrerende direktør, Bjørn Kos, har meldt ud, at hans selskab ønsker at kunne flyve sine passagerer til New York for cirka 1.500 kroner. Det mener Johannes Møller er realistisk.

"Ja, hvis de formår at være effektive på omkostningerne," siger Johannes Møller til di.se.

Læs også: SAS får klask i luftkrig om kunder

Mats Jansson har ikke lagt skjul på, at SAS er til salg, og mange spekulerer i, om det ikke kun er et spørgsmål om tid, før tyske Lufthansa byder sig til.

"Lufthansa har i øjeblikket travlt med integrationen af tidligere overtagelser som Austrian Airlines, Brussels Airlines og BMI. Jeg kan ikke se, at der sker noget på den front i de næste 12 måneder," siger Johannes Møller til di.se.