Omsætningen landede på knap 7 mia. norske kr. mod ventet 7,1 mia. norske kr.
»I dette kvartal mærker vi særligt effekterne af højere brændstofomkostninger. Vi har fordoblet antallet af nye Dreamlinere sammenlignet med samme periode sidste år. Flyene fyldes godt op, og stadig flere kunder, både i nye og mere etablerede markeder, vælger at flyve med Norwegian. Vores langdistanceoperation er veletableret, hvilket beviser, at de rejsende ønsker at flyve interkontinentalt til lave priser,« siger koncernchef Bjørn Kjos i regnskabet.
Nettoresultatet var et underskud på 46,2 mio. norske kr. mod et underskud på 1491,5 mio. norske kr. i samme kvartal året før.
»Nettoresultatet påvirkes positivt af en finansiel gevinst fra reklassificeringen af investeringen i Norwegian Finans Holding på 1940 mio. norske kr.,« oplyser selskabet.
I første kvartal valgte 7,5 mio. passagerer at flyve med Norwegian, hvilket er en stigning på 12 pct.
/ritzau/FINANS