Norwegian har skrevet toårig overenskomst med kabinepersonalet

Norwegians kabineselskaber, Norwegian Kabinforening (NK) og fagforeningen Parat har de seneste uger forhandlet om en ny overenskomst for de kabineansatte i Danmark og Norge. Og der er nu underskrevet en aftale.

Læs mere
Fold sammen

Den nye aftale gælder i to år.

Det oplyser Norwegian.

- De kabineansatte har fået en aftale med moderat lønstigning og en stillingsgaranti, som sikrer et antal ansatte inden for overenskomstområdet. Samtidig har kabineforeningen bidraget med mere fleksibilitet, når det gælder arbejdstid og en ændring i forsikringsordningen, som reducerer selskabets omkostninger og fordelsbeskatningen for den enkelte medarbejder, oplyser Norwegian.

Norwegian-chef Bjørn Kjos roser forhandlingsparterne og viljen til at blive enige.

Han siger, at det giver gode resultater, når selskabets ledelse og de tillidsvalgte kan sætte sig ved forhandlingsbordet for at finde fælles løsninger.