Norwegian fortsatte markant trafikvækst i august

De fortsat store investeringer i ny kapacitet giver stadig stor fremgang i passagertrafikken hos det norske lavprisluftfartsselskab Norwegian.

Foto: Pawel Kopczynski

I august havde selskabet en trafikvækst - målt på antallet af fløjne passagerkilometer (RPK) - på 31 pct., mens sædekapaciteten (ASK) gik frem med 33 pct.

Antallet af passagerer hos Norwegian steg i august med godt 335.000 til samlet 3,6 mio. Det lykkedes for det norske selskab at fylde 89,6 pct. af sæderne i måneden.

- Vi er glade for, at stadig flere passagerer vælger Norwegian, når de skal ud og rejse. Jeg vil især fremhæve vores langdistanceruter, hvor efterspørgslen er særligt god og fortsætter med at stige, ikke mindst mellem London og USA og Paris og USA, siger Bjørn Kjos, der er administrerende direktør hos Norwegian, i en pressemeddelelse.

SAS afleverer sine trafiktal for august fredag.

/ritzau/FINANS