Det skriver branchemediet Check-in.dk
»Denne pris betyder meget for os. Jeg er meget stolt og ydmyg over at modtage en så vigtig anerkendelse for andet år i træk,« sagde Norwegians administrerende direktør, Bjørn Kjos, i forbindelse med hæderen til både de rejsende og selskabets ansatte.
Selskabet modtog prisen til den årlige SkyTrax-uddeling, der denne gang blev afholdt til flyshowet i engelske Farnborough. Ved samme lejlighed blev Turkish Airlines kåret til Europas bedste flyselskab og Cathay Pacific Airways som verdens bedste.
I det nordiske opgør tog Norwegian andenpladsen bag Finnair, men henviser dermed ærkerivalen SAS til tredjepladsen.
245 selskaber har indgået i undersøgelsen, hvor de forskellige operatører er blevet bedømt på 41 parametre.