Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
.
Tilsynet frygter nemlig, at opkøbet vil skabe en for stor reduktion af konkurrencen på erhvervsmarkedet, fremgår det af en meddelelse mandag eftermiddag.
Telia har ellers forsøgt at bløde processen op ved at foreslå forskellige tiltag, der skal modvirke den effekt.
- Vi har vurderet disse tiltag, men er kommet frem til, at de ikke er tilstrækkelige til at rette op på den skade på konkurrencen, som Telias opkøb af Phonero vil indebære, siger Gjermund Nese, der er afdelingsdirektør hos de norske konkurrencemyndigheder, Konkurransetilsynet.
Myndighederne slår dog fast, at mandagens varsling ikke nødvendigvis bliver til en endelig beslutning. Telia selv oplyser ifølge det norske nyhedsbureau TDN Finans, at selskabet er uenig i afgørelsen.
- Vi er grundlæggende uenige i Konkurransetilsynets foreløbige konklusion, og vi er meget overraskede over tilsynets forståelse af markedsdynamikken på det norske erhvervsmarked. I tilfælde af at varslet står til troende, er det kun den dominerende aktør, som tjener på det, siger Abraham Foss, der er administrerende direktør hos Telia Norge, i en kommentar ifølge nyhedsbureauet.
Telia har ifølge norsk lovgivning 15 dage til at gøre indsigelser mod varslet fra konkurrencemyndighederne.
Købet af Phonero blev varslet i november sidste år, og prisen for selskabet skulle være 2,3 mia. norske kr.